Der er stor forskel på rekrutteringsprocesser

Alex Nielsen - Kandidat

Gennem sin karriere har Alex Nielsen været til mange jobsamtaler hos et hav af virksomheder og rekrutteringsbureauer. Han har blandt andet to gange været i proces hos HumanTrust. Her fortæller han om sin oplevelse.

- Lad mig starte med at sige: Der er altså kæmpe forskel på, hvordan processen er skruet sammen, og hvordan det er at være kandidat, alt efter hvem man er til samtale hos. Nogle gange har jeg siddet tilbage med en trist fornemmelse af ikke at være blevet taget seriøst. Og det har jeg undret mig meget over, for jeg kan ikke se, hvordan det kan gavne nogen af os – hverken virksomheden eller mig som kandidat.

Rekrutteringsprocessen dækker over hele rejsen fra indledende kontakt, når ansøgeren bliver prikket til eller selv vælger at søge, og til ansøger enten får afslag eller bliver tilbudt jobbet. Alex Nielsen beskriver, at han især har oplevet, at sidste del af processen nogle gange bliver nedprioriteret.

- Jeg har prøvet det hele; langsomt svar, ubegrundet svar, intet svar. Jeg har også siddet til samtaler, hvor headhunter næsten ikke kiggede mig i øjnene. Jeg var bare et CV foran dem. Et nummer i køen. Og jeg må sige, at det betyder altså noget, hvilket indtryk man efterlades med som kandidat. Både etisk, men også forretningsmæssigt.

En virksomhed, der behandler ansøgerne dårligt, de snyder jo kun sig selv. For jeg vil da ikke søge et job igen ved en virksomhed, hvor jeg er gået derfra med en dårlig mavefornemmelse.

- Jeg kan komme i tanke om et par eksempler, hvor jeg tænker: ”Dér søger jeg ikke igen”. Og hvis der er flere dygtige ansøgere, der har den tanke, så er virksomhedens ansøgerfelt da indsnævret betydeligt næste gang, de skal rekruttere.

Ifølge Alex Nielsen er det derfor en klar win win for både virksomhed og ansøger, hvis processen er behagelig. Og det har han oplevet hos HumanTrust, hvor han har søgt en stilling og været til samtale ad to omgange.

Jeg har hos HumanTrust oplevet en ekstremt menneskelig behandling. Jeg følte, at jeg blev taget seriøst. Og det var, om jeg så stod til at få jobbet eller ej.

- Det er selvfølgelig nemt at være positivt indstillet, når man så går hen og får jobbet. Men jeg har også været i proces hos jer tidligere, hvor jeg ikke fik jobbet, og der havde jeg samme positive oplevelse af at blive respekteret og behandlet ordentligt.

Hos HumanTrust har vi fokus på, at det skal være en transparent rekrutteringsproces. Med andre ord bør både virksomhed og kandidat være fuldt ud klar over, hvad de går ind til, før underskriften sættes på ansættelseskontrakten. På den måde tror vi på, at man sikrer det bedste og mest langvarige match. Alex Nielsen fortæller, at han er meget enig i den tilgang.

- Jeg har normalvis i en jobsøgningsproces selv været inde på Jobindex og kigge på det antal stjerner, som en virksomhed har. Der kan man også læse tidligere og nuværende ansattes kommentarer. Selvfølgelig stemmer det ikke nødvendigvis 100 %, for det er jo subjektivt, hvordan man hver især oplever en arbejdsplads, men jeg synes, det giver et indblik i, hvordan kulturen er.

- Derfor er jeg også rigtigt glad for den ærlighed, som jeg har oplevet hos HumanTrust. Der blev ikke lagt skjul på noget, men tværtimod fortalt frit, så jeg vidste, hvad jeg sagde ja til. Det var Rolf Østergaard og Christian Jonsbak Uttrup, som jeg var til samtale med, og vi talte meget om mig som menneske og ikke bare et CV, så virksomheden vidste også, hvem de sagde ja til. Og det har i sidste ende ført til et rigtigt godt match.

Tilbage til oversigten