Økonomikonsulent/Controller til non-profit-organisation med mennesket i fokus

Danske Diakonhjem / Syddanmark / Vejle
Rimer dit interesseområde på regnskab og controlling, og kan du se dig selv arbejde i en non-profit-organisation, der sikrer omsorgsfuld pleje til de ældre borgere i samfundet? Så er der en god mulighed til dig hos Danske Diakonhjem i Vejle.

Plejehjem med menneskenære værdier

Med et mål om at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg er Danske Diakonhjem Danmarks største virksomhed inden for private plejehjem og friplejehjem. Danske Diakonhjem driver i dag 46 plejehjem og friplejehjem i Danmark, og derudover betjener de yderligere 39 institutioner med deres ekspertise inden for løn, regnskab, bolig og rådgivning gennem administrationsaftaler.

Du indgår i teamet af økonomikonsulenter, der tilsammen servicerer forstandere og sekretærer på ca. 85 plejehjem. Hver konsulent varetager regnskaber og controlling af op til 10 hjem. Udover tæt dialog i hverdagen, så besøger man ligeledes de enkelte plejehjem min. en gang årligt.

Du kan blandt andet se frem til følgende arbejdsopgaver:

  • Afstemninger af balanceposter m.v.
  • Analyser af driftskonti
  • Kvartals- og månedsrapportering samt udarbejdelse af årsrapporter
  • Udarbejdelse af opkrævning til beboere og kommuner
  • Budgettering
  • Opfølgning på bogføring
  • Sparring med hjemmene omkring driften
  • Videndeling og oplæring af nye medarbejdere i bogføring og ERP.

Du får arbejdsplads på hovedkontoret i Vejle, hvor de øvrige 50 kolleger i administrationen også holder til. Her sikrer I, at hjemmene har det optimale administrative og økonomiske grundlag for at kunne yde god pleje og omsorg til beboerne.

Struktureret og en god formidler af økonomiske indsigter

Du kommer med en uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi og regnskab og nogle års erfaring inden for regnskab som f.eks. controller, regnskabsassistent eller som bogholder med lyst til at få mere controlling på dagsordenen.

Igennem tidligere ansættelser har du skabt en god forretningsforståelse, som du vil kunne anvende i stillingen, hvor du kommer helt tæt på forretningen. Du vil også få glæde af din strukturerede og analytiske tilgang til regnskab og controlling, da det kræver et godt overblik at have styr på de mange regnskaber i organisationen.

Du trives i en udadvendt rolle, hvor du har daglig dialog med hjemmene og møder folk i øjenhøjde for på den vis at sikre det bedste samarbejde. Det falder dig naturligt at tage ansvar for dine opgaver og at formidle din økonomiske viden til interessenter, som ikke er lige så økonomikyndige, som du er.

IT-mæssigt begår du dig ubesværet i både Excel og ERP-systemer. Der er i nærmeste fremtid udsigt til en overgang til BC som ERP-system i virksomheden.

En holdning til omsorg siden 1958

Du bliver en del af en virksomhed, hvor man sætter pris på sine kolleger og den fællesskabskultur, der er skabt. Diakonhjemmene tillægger videndeling og kollegial støtte afgørende værdi, og derfor er der en høj grad af sparring på tværs af opgaver og fagligheder. Du kan desuden forvente at blive budt velkommen i et tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor du får frihed under ansvar og indflydelse på din egen opgaveløsning.

I Danske Diakonhjem betragtes ethvert menneske som unikt og værdifuldt, og man respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis. Diakonhjemmene drives ud fra frasen: ”En holdning til omsorg”, som understøtter diakonbaggrunden. Fonden tæller knap 3000 medarbejdere foruden administrationsaftalerne.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Marlie Hede

Marlie Hede

Partner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret. Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Læs mere Læs mindre