Business Solution Manager til Skandinaviens største fragtportal

Homerunner / Nordjylland / Nørresundby
Er du kendt for din store forretningsforståelse, din løsningsorienterede arbejdsstil og din proaktive salgsindsats? Og kunne du tænke dig at blive en del af en entreprenant virksomhed inden for teknologiske fragtløsninger? Så er Homerunner måske din næste arbejdsplads.

Teknologiske og forenklede fragtløsninger

Siden 2015 har Homerunner hjulpet privat- og erhvervskunder med levering af pakker fra A til B, og virksomheden er i dag Skandinaviens største fragtportal. Der er dog ikke tale om en klassisk distributør- eller fragtplatform, for som de eneste på det danske marked forbinder de kundernes IT-integration direkte med levering til kunden, hvilket forenkler fragtprocessen.

Til at sikre udvikling af såvel nye som eksisterende kunder hos Homerunner er vi nu på udkig efter to Business Solution Managers, som kan excellere inden for følgende ansvarsområder:

  • Vedligeholde samt udvikle porteføljen af eksisterende kunder
  • Opsøge og skabe nye kunderelationer
  • Etablere og drive strategisk salg
  • Implementere nye løsninger samt onboarde kunder heri

De to Business Solution Managers får base på virksomhedsdomicilet i Nørresundby med reference til Lead Business Solution og kan se frem til at blive en del af et sammentømret team, som prioriterer den faglige sparring og det sociale miljø i hverdagen.

Løsningsorienteret salgsprofil

Hvis du har erfaring med løsningssalg og er både positiv og proaktiv af natur, så er det sådan en som dig, vi leder efter!

I rollen får du derudover brug for dit nysgerrige og omstillingsparate mindset, for du vil få en varierende hverdag, hvor du skal kunne navigere i ændringer og tilpasse dig nye løsninger. Lige så vigtigt er det, at du har en stor forretningsforståelse og gode samarbejdsevner, så du hurtigt får etableret dig som en vellidt og kompetent kollega og samarbejdspartner.

Baggrundsmæssigt kommer du formentligt fra en lignende rolle i en SaaS-virksomhed, hvor du har været vant til at drive dine opgaver selvstændigt. Du trives med frihed under ansvar og er ikke bange for at finde på skæve løsninger, som kan udfordre status quo.

Det er et plus, hvis du har flair for IT, og hvis du samtidig både behersker dansk og engelsk, så bliver din vej ind i Homerunner ekstra nem.

Passion for fragt og teknologi

Hos Homerunner er tempoet højt, og ejernes entreprenante tilgang er en stor del af kulturen. Her er man drevet af visionen om at transformere fragtindustrien gennem teknologi og ligeledes skabe en mere bæredygtig branche. Tillid, pålidelighed og partnerskab er absolutte pejlemærker i relationen til deres over 400.000 privatkunder og 8000 erhvervskunder.

Du får desuden ca. 45 nye kolleger, som er nysgerrige, har fokus på fremdrift, kan lide at fordybe sig i deres ekspertise og generelt er virkelig dygtige til det, de laver. Det vil du hurtigt opdage, hvis du er en af de to nye Business Solution Managers til det dedikerede team.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Bonde Petersen

Rolf Bonde Petersen

Headhunter

Med mange års ledelses- og marketingerfaring – blandt andet fra større koncerner som Arla og Mars Inc. samt ejerledede virksomheder som ZUPA og effectlauncher – har Rolf solid indsigt i mange forskellige typer af organisationer. Rolfs CV afspejler en solid erfaring med strategi, forretningsudvikling og rådgivning i en bred vifte af virksomheder, og i kombination med hans stærke netværk og oprigtige interesse i mennesker er han godt rustet til search & selection. Som person er Rolf udadvendt, nysgerrig og ansvarsfuld, og han værdsætter strukturer og processer, som en væsentlig katalysator for en vellykket rekruttering. Man kan derfor trygt stole på, at med Rolf ved roret kommer man sikkert i mål med en vellykket rekruttering.

Læs mere Læs mindre
Marlene Borgkvist

Marlene Borgkvist

Headhunter

Med mange års erfaring inden for ledelse og forretningsudvikling i den kreative branche har Marlene opbygget en stor indsigt i både organisationer og medarbejdere. Marlene stortrives i den fortrolige rolle som rådgiver, hvor hun får lov at dykke ind under facaden og afdække såvel virksomhedens som kandidatens behov. For hende er det allermest meningsfulde at være med til at skabe det gode og langsigtede match, hvor kemi, faglighed, værdisæt og ambitioner stemmer overens – og med sin store nysgerrighed, empati og dedikation er hun godt rustet til at sikre netop dette.

Læs mere Læs mindre