Business Controller til midtjysk ejendomsudvikler

1927 ESTATE / Midtjylland / Aarhus
Er du en analytisk og forretningsorienteret Business Controller, som med din kommunikative snilde kan omdanne økonomiske indsigter til gode beslutningsgrundlag for ejendomsudvikling? Så tag et kig på stillingen i 1927 ESTATE, hvor du bliver en proaktiv og central medspiller på ejendomsprojekter.

Ejendomsudvikling gennem hele værdikæden

Med mange års erfaring inden for ejendomsudvikling er 1927 ESTATE stærkt stillet til at udvikle og drifte ejendomsprojekter over hele landet. Med både administrations-, udlejnings- og udviklingsafdeling in-house varetager de ejendomsudvikling lige fra det første spadestik til udlejning af de færdige boligmål.

Til at sikre, at virksomhedens beslutninger træffes ud fra det bedst mulige økonomiske grundlag, er vi nu på udkig efter dig, der som Business Controller kommer til at styrke den økonomiske sparring, så den bliver en integreret og aktiv del af udviklingsvirksomheden. 

Du får det økonomiske ansvar for en række selskaber, hvor du står for:

  • Rapportering på sags-, selskabs- og delkoncernniveau
  • Budgetopfølgning
  • Likviditetsstyring samt bidrage til indhentning af finansiering og refinansiering
  • Mødedeltagelse med kunder og samarbejdspartnere
  • Årsregnskaber, perioderegnskaber, overdragelsesbalancer og dialog med revisor
  • Fakturagodkendelse og controlling
  • Selskabsoprettelser, -nedlukninger og -handler

Du får din daglige gang på kontoret i Risskov.

Selvstændig talknuser med strategisk sans

Du er kendetegnet ved din analytiske sans, strukturerede arbejdsstil og imødekommende personlighed. Som Business Controller er du lidt af en talknuser, og du ved samtidig, at god formidling af dine indsigter er alfa og omega. Her hjælper din forretningsorienterede tilgang og kommunikative evner dig godt på vej.

Du tør stå fast på dine beslutninger og udfordre eksisterende processer og tænkning, når det kræves, og på den måde danne det økonomiske grundlag, der skal til for at skabe de rette beslutninger og resultater. I den forbindelse er det også vigtigt, at du tænker i processer og optimering, da det er netop her, at du får mulighed for at gøre en stor forskel.

På det faglige plan er du revisionsuddannet og har nogle års erfaring fra ejendomsbranchen. Derudover er du superbruger i Excel, har gerne erfaring med ERP-systemer og behersker dansk og engelsk mundtligt og skriftligt.

Ejendomsudvikling med værdier

I 1927 ESTATE arbejder man ud fra værdierne; mod til at følge den gode ide og være nytænkende, respekt for mennesker, natur og miljø og at samarbejde er vejen til de bedste resultater. På baggrund af disse værdier ønsker de med gennemtænkte og markedsorienterede areal- og ejendomsprojekter at skabe bedre byggeri i branchen.

Du træder ind i en virksomhed, hvor integritet og det gode humør vægtes højt. Dine cirka 30 kolleger repræsenterer en bred vifte af kompetencer, som tilsammen garanterer en høj kvalitet af virksomhedens arbejde.

Hvis det lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig!

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre
Søren Brixen

Søren Brixen

Partner

Søren har erfaringer fra job som kommunaldirektør, adm. direktør i en af landets største NGO´er og senest rådgivningsdirektør i bæredygtighed i en privat virksomhed. Derudover er Søren aktiv i en række private virksomheders bestyrelser. Tilsammen giver det et stort netværk og mange relationer, der kommer både kunder og kandidater til gode. Sørens spidskompetencer findes nok i forhold til politisk ledet organisationer og har på det seneste specialiseret sig i bæredygtighed og den grønne omstilling. Sørens lommefilosofi er, at kombinationen af tillid, vidensdeling og direkte, konkret sparring i øjenhøjde giver de bedste resultater. Søren forlanger ordentlighed og tror på, at brugen af den sunde fornuft og humoren er afgørende redskaber i hverdagen.

Læs mere Læs mindre