Under overskriften ”Fremtidens arbejdsmarked” inviterede vi for nylig +100 kunder til netværksarrangement i FÆNGSLETs smukke rammer.
Både nye og velkendte ansigter lagde vejen forbi. Vi ved, at kalenderen ofte er fyldt, så tusind tak for jeres prioritering og deltagelse.
Udover god tid til netværk bød programmet på 4 oplæg:
Først indtog vores Managing Partner Steen Ejlertsen scenen sammen med FÆNGSLETs CEO Inge Østergaard Jørgensen for at byde velkommen.
Herefter delte Founder Peter Bang Fasting Bauer og Partner Mathias Mortensen ud af deres 5 spådomme for fremtidens rekruttering – baseret på både omfattende data og erfaringer fra hverdagens mange jobsamtaler.
Senere havde vi fornøjelsen af keynote speaker, CEO i AL Sydbank, Mark Luscombe, som delte sit perspektiv på topledelse på tværs af generationer med afsæt i en konkret case.
Aftenen blev rundet af med mentalist Lars Sandrini, som med sin tankelæsning ikke blot underholdte, men også gjorde os klogere på alt det, kropssprog og ansigtsmimik afslører.
Endnu en gang tak for en fantastisk eftermiddag og aften – det bliver vist ikke sidste gang, vi inviterer!
📸 Rosenvinge Fotografi





