Søgning

Mærk efter – også når du er ledig!

Efter mere end 35 år på arbejdsmarkedet skulle man tro, at jeg havde lært disciplinen ’grundighed i jobsøgningen’. Alligevel brændte jeg for relativt nyligt nallerne, da gik ind i et ansættelsesforhold uden at mærke efter, stille kritiske spørgsmål eller forventningsafstemme.
19. marts 2025

Efter mere end 35 år på arbejdsmarkedet skulle man tro, at jeg havde lært disciplinen ’grundighed i jobsøgningen’.

Alligevel brændte jeg for relativt nyligt nallerne, da gik ind i et ansættelsesforhold uden at mærke efter, stille kritiske spørgsmål eller forventningsafstemme med min kommende leder.

Ansættelsesforholdet gik – som I nok kan gætte – i vasken.

Med til historien hører sig, at jeg forinden havde været ledig i en længere periode – og det fører som bekendt ofte uvished og utålmodighed med sig, hvilket resulterede i, at jeg ikke fik afsøgt, om stillingen rent faktisk var noget for mig.

Moralen, spørger du?

Du skal altid give dig selv plads til at mærke efter i din jobsøgning; uanset hvor usikker din fremtid på jobmarkedet synes!

En svær disciplin: Hvordan mærker jeg efter?

At mærke efter er lettere sagt end gjort, så derfor får du (klog af skade) mine tre bedste tips til, hvordan du kan gøre netop det i jobsøgnings-øjemed.

Første skridt er at kende din motivation. Her kan du med fordel lave vores 20/5-øvelse, hvor du reflekterer over, hvilke 20 ting, der er vigtigst for dig i dit job – og hvilke 5 ting, der dræner dig.

Tænk samtidig over, hvad de enkelte punkter på listen betyder for dig. Står der ”fleksibilitet” på plussiden, så reflekter over, om det for dig betyder to ugentlige hjemmearbejdsdage, frihed til at hente børn tidligt eller mulighed for at arbejde remote i udlandet. Står der ”Micro Management” på din minusside, så tænk over hvad der skal til for, at du føler dig overvåget og kontrolleret.

Brug din 20/5-liste til at få stillet de rigtige spørgsmål til en eventuel jobsamtale, så du bliver klog på, om du kan få indfriet de væsentligste punkter på din plusside, og om du skal affinde dig med for mange punkter på din minusside?

Andet tip er at tale med venner og familie. Spørg dem, hvornår du i deres øjne shiner og er glad. Svaret kan nemlig ofte oversættes til din jobsøgning. For hvis det f.eks. giver dig gnist i øjnene at få lov til udfolde dig kreativt, lære nyt eller tage styring på projekter i dit privatliv, så gælder det samme højst sandsynligt i dit arbejdsliv.

Tredje råd er at italesætte succeskriterier og forventninger, hvis du er i spil til en konkret stilling. Set i bakspejlet ville jeg netop ønske, at jeg i ovenstående situation havde sørget for at belyst de punkter grundigere – for det viste sig, at kravene i stillingen var urealistiske. Havde jeg vist det, kunne jeg have spurgt ind, forsøgt at udfordre eller takket nej til rollen på den baggrund.

Husk omvendt også at få italesat dine egne forventninger til virksomheden: Hvad er dine ønsker til onboarding? Hvilken sparring har du brug for? Og hvor ofte ønsker du feedback på din indsats?

Matcher værdierne?

Med førstnævnte oplevelse i frisk erindring begav jeg mig igen ud på jobsøgningsmarkedet. Heldigvis skulle der ikke gå lang tid, før der kom en åbning til rekrutteringsbureauet; HumanTrust, som jeg havde stiftet bekendtskab med tidligere – både som kandidat og som kunde.

Og det leder mig til et ekstra tip, som du får med oveni hatten – helt free of charge: Kend dine værdier.

For mig er det vigtigt at kunne identificere mig med det, min arbejdsplads står for – og jeg har løbende i mit arbejdsliv forholdt mig til netop det. Derfor krævede det ikke en kæmpe selvransagelse at sige ”ja tak” til stillingen som headhunter hos HumanTrust, hvor tilgangen til rekruttering bygger på tillid, gennemsigtighed og respekt.

Så til dig derude, som fortsat leder efter det rette jobmatch, vil jeg blot sige: Du skal nok finde det!

Graphics
Graphics
“Og forholder du dig til forventninger, motivation og værdier, så kan du til gå ind i samarbejdet på et oplyst grundlag.”
Headhunter, Lene Harders

God fornøjelse!

Graphics Graphics Graphics
Graphics