Det er set utallige gange før. En kompetent og værdsat medarbejder har gennem en længere periode brilleret i sin rolle, og nu er næste skridt, at vedkommende skal være leder for sit fagområde.
Det er en naturlig progression, for efter at have været specialist i 5 år er hun nu i risikozonen for at blive understimuleret og stagnere fuldstændig i sin udvikling. Sådan er der i hvert fald mange, der tænker.
Men kompetente og vellidte medarbejdere er ikke nødvendigvis gode ledere – og ledelsesstien er ikke nødvendigvis en, de drømmer om at betræde. Heldigvis er der mange andre veje, man kan gå. Og det kan sågar være, at man er helt tilfreds med den, man allerede er på.
Stå stille, hvis du har lyst
Selv kendte jeg engang en drøndygtig designer (lad os kalde ham Anders), som takkede nej til adskillige – for andre – utroligt attraktive lederstillinger.
Men Anders var så heldig, at han tidligt i livet havde fundet sin helt rette hylde. Og han ville sådan set bare gerne have lov at blive på netop den.
For ham var det ikke interessant med mere af noget som helst. Han ville i virkeligheden hellere fokusere på at forfine sit håndværk i ro og mag. Ikke bare for en stund, men for hele livet.
Det blev hurtigt tydeligt, at det, som for ham var helt rigtigt, for andre var helt vildt svært at forstå. For hvorfor vil en 38-årig designer bare gerne blive ved med at være designer?
Pludselig skete der det for Anders, som tit sker, når mennesker har været i det samme job i en længere årerække. Undskyldningerne sneg sig ind i hans sprog:
- ”Jeg skal altså også snart videre.”
- ”Jeg er her bare lige indtil, at jeg finder ud af, hvad jeg så skal.”
- ”Tiden er simpelthen gået så stærkt siden, vi fik Clara, og nu er vi jo også gået i gang med at renovere sommerhuset, så timingen har ikke lige været til et jobskifte.”
I virkeligheden var situationen en helt anden og såre simpel: Han var glad for sit arbejde, og han skulle ikke bede om andet end at blive stående.
Som Anders’ historie illustrerer, så har vi ganske enkelt vænnet os til, at tingene helst skal være i bevægelse. Vi skal hele tiden stræbe efter det næste mål. Karriereudvikling, kompetenceudvikling og selvudvikling.
Men vi er ikke ens – og gudskelov for det! For hvis det eneste rigtige var at stræbe efter hjørnekontoret på 11. etage, så ville vi godt nok være frygteligt mange, der blev noget så skuffede undervejs i vores arbejdsliv.
Heldigvis ved både Anders og jeg, at et højhus har mange andre etager, som kan være mindst lige så rigtige – også i morgen og til næste år.
Og hvis du har det på samme måde, så vil jeg ønske dig stort tillykke med, at du har fundet dit karriereståsted!
