Søgning

Gør I jer (også) umage?

Du forventer selvfølgelig, at kandidaterne i jeres rekrutteringsproces har forberedt sig, at jeres nye medarbejder gør en indsats for at komme godt fra start, og at de øvrige ansatte giver den en skalle for at rykke virksomheden. Men husker du selv at gøre dig umage?
10. marts 2026
Redaktør: Line Christensen

Du forventer selvfølgelig, at kandidaterne i jeres rekrutteringsproces har forberedt sig, at jeres nye medarbejder gør en indsats for at komme godt fra start, og at de øvrige ansatte giver den en skalle for at rykke virksomheden. Men husker du selv at gøre dig umage?

”Målret dit CV. Ræk ud til dit netværk. Læs op på virksomheden. Ring med opfølgende spørgsmål. Træn din elevatortale. Stryg din skjorte.”

Listen med gode råd til jobsøgende er lang, og de færreste er i tvivl om, at de skal gøre sig umage, hvis de vil lande drømmejobbet!

Men lige så vel som der skal to til en argentinsk tango, skal der altså også to underskrifter på en ansættelsesaftale.

Derfor er det mindst lige så vigtigt, at I som virksomhed gør jer umage, når I skal tiltrække (og ikke mindst fastholde) medarbejdere.  

Det betyder på ingen måde, at I skal være perfekte som arbejdsplads. Tværtimod ligger umagen i at turde kigge indad med nysgerrige øjne og dernæst være ærlig omkring jeres udviklingspunkter.

For på samme måde som I ikke vil overraskes af et misvisende CV, så vil kandidater heller ikke forblændes af buldrende tomme løfter om frihed under ansvar, lavt hierarki og korte beslutningsgange.

Derfor skal I prioritere tid og kræfter til at finde ud af, hvor I er stærke – og hvor I ikke er. Og hvis I ikke er tilfredse med svaret, skal I desuden gøre jer umage for at ændre det.

Det starter med jer

Når den rette medarbejder er fundet, betyder det ikke, at I nu bare kan læne jer tilbage og tro på det bedste – i hvert fald ikke, hvis I ønsker at jeres nye medarbejder skal falde til og performe i rollen.

Selvfølgelig ikke, tænker du måske.

Alligevel bliver jeg bliver af og til mødt med den her opfattelse: ”Med en stilling på det her niveau bør de selv kunne tage ansvar for deres opstart”.

Men hvis du er en af dem, der tænker sådan, så kommer din nyansatte medarbejder næppe til at udleve sit fulde potentiale – og i værste fald kommer vedkommende til at mislykkes i rollen. For selv den bedste performer har særligt i opstartsfasen brug for retning og forventningsafstemning til at finde takten.

Med andre ord er umagen mindst lige så vigtig, når jeres nye medarbejder skal onboardes. Det er nemlig her, I lægger fundamentet for fremtiden, og det er samtidig her, I finder ud af om matchet på papiret, også fungerer i praksis.

Graphics
Graphics
CEO & Partner, Steen Ejlertsen. Er det utopi at kunne holde på medarbejderne
“Derfor kan en god onboarding aldrig reduceres til en fælles morgenmad og en buket blomster på skrivebordet.”
Managing Partner, Steen Ejlertsen

Nej, I skal lave en konkret plan, I skal udpege en kollegial wingman eller -woman, og I skal allokere tid i ledelsen til såvel forventningsafstemning som opfølgning.

Dedikationen fra rekrutteringen og onboardingen skal I selvfølgelig opretholde under hele  ansættelsesforholdet. For dine medarbejdere kommer kun til at topperforme, hvis du også selv kridter danseskoene. Både før, under og efter rekrutteringen.

Så: Gør dig nu umage! Jeg lover dig, det kommer til at afspejle sig i jeres virksomhedskultur, medarbejdernes trivsel og performance og dermed også på jeres bundlinje.

Graphics Graphics Graphics
Graphics