Du kender måske det følgende scenarie: Din kollega præsenterer stolt sin nyeste idé, som vedkommende længe har arbejdet hårdt på. Alligevel kan du ikke holde det inde, og lige pludselig hører du dig selv sige:
”Det der kan vi simpelthen ikke være bekendt!”
”Sådan ville jeg aldrig have gjort.”
”Jeg synes, det er grimt – kan du ikke ændre noget?”
Resultatet? Din kollega føler sig angrebet, stemningen er akavet, og dine kommentarer bliver ikke taget til efterretning. Ikke det mest konstruktive udfald.
Her får du mine 3 bedste tips til, hvordan du i stedet kan gribe det an, så feedback ikke bliver en sjælden og ubehagelig begivenhed, men en helt naturlig del af samarbejdet:
1. Dont get personal
Det kan være utroligt sårbart at indrømme, at man har lavet en fejl. Men der er ikke nogen, som er ufejlbarlige – heller ikke dig eller din kollega.
Alligevel kan det være en hård erkendelse, men den lander trods alt blødere, hvis feedbacken er formuleret uden en personlig dom. Og derfor er mit første tip til dig at vende fokus mod bolden frem for på personen.
Konkret betyder det, at du lægger dit fokus på forskellen mellem det ønskede og det faktiske frem for at blive personlig, hvilket oftest ender ud i en fornærmelse.
I virkeligheden mener du det jo godt. Du vil gerne hjælpe din kollega med at opnå det bedst mulige resultat. Så husk det, når du leverer beskeden; det er ikke dig mod ham, men jer mod fejlen.
2. Find de faglige argumenter frem
De fleste ønsker at udvikle sig, levere et godt stykke arbejde og opnå succes inden for deres felt.
Derfor har både kolleger, medarbejdere og ledere et ansvar for at skabe en kultur, hvor man sammen hjælper hinanden med at blive endnu bedre – og det kræver, at der er enighed om, at det er acceptabelt at pointere forbedringspotentialer. På den måde bliver feedback en helt naturlig del af samarbejdet, fremfor en ubehagelig sjældenhed – hvor du skal spørge om lov til at give den.
Men hvornår er noget en fejl? Her gælder det om at vælge sine kampe med omhu og ikke bare masseskyde med kommentarer i øst og vest. Det kunne jo være, at du ikke altid ved bedst.
Nogle gange er det nemlig blot et spørgsmål om ’synsninger’. Og din kollega kan faktisk ikke bruge din mavefornemmelse til alverden. Derimod er det langt mere interessant og konstruktivt for din kollega at forholde sig til fakta end fornemmelser, så du skal finde de faglige argumenter frem, hvis du vil øge dine chancer for at få din feedback igennem.
3. Tænk løsningsorienteret – og vær konkret
En effektiv feedback identificerer ikke bare en fejl; den peger også på en konkret løsning. Og det er netop mit tredje tip.
I stedet for blot at sige:
“Jeg synes, din præsentation var kedelig og forvirrende. Du skal nok ændre noget.”
Så prøv med:
“I præsentationen var der mange teksttunge slides og få visuelle elementer. Jeg ved fra en rapport, at mennesker har en tendens til at læse alt, der står på skærmen, og så glemmer de at lytte efter det, du fortæller. Jeg kan helt konkret anbefale dig at skære ned i mængden af skriftlig information, bruge punktopstilling, markere det vigtigste med en farve og indsætte billeder for at understøtte dit budskab.”
Som eksemplet her viser, så er det muligt at hjælpe din kollega videre uden at blive personlig ved at bruge faglige argumenter og præsentere løsningsorienterede og håndgribelige forslag, som nemt kan omsættes til praksis.
Selv små forslag kan gøre en stor forskel, og det handler ikke om at servere den perfekte løsning, men om at støtte den anden i at se nye muligheder. I sidste ende er det nemlig din kollegas ansvar at køre opgaven i mål.
Så næste gang du synes, din kollega tager fejl, så husk de 3 regler for, hvordan du bedst hjælper ham med at lykkes!
