Nu er dagen endelig kommet. Kaffen er hældt på kanden, CV-mapperne ligger klar på bordet, og jeg står klar i døren til at byde min kunde velkommen.
Vi når knap at hilse på hinanden, før spørgsmålet, som jeg har ventet, kommer.
”Nå, er kandidaterne i job?”
Jeg er altid forberedt på netop det spørgsmål, for det kommer næsten hver gang.
Fra et rekrutteringsperspektiv er det måske interessant viden. Men for en jobsøgende kan jeg forestille mig, at det er et slag i ansigtet at læse det her. For hvorfor er det overhovedet et parameter i vurderingen?
Svaret på spørgsmålet er i dette tilfælde, at en enkelt af kandidaterne står uden job.
Hun har til gengæld en lang toplederkarriere i rygsækken. Relevant brancheerfaring, en solid uddannelse, dokumenterede resultater, et stærkt værdisæt, masser af drive og gennemslagskraft. Opsigelsen føles uretfærdig, for hun ved, at hun har været loyal gennem hele ansættelsen og altid givet den en skalle.
Nu er hun topmotiveret for næste skridt – hvis altså ansættende leder giver hende en chance.
Et hurtigt filter med store konsekvenser
Når vi frasorterer kandidater baseret på aktuel jobstatus, så sker det ofte helt ubevidst. Hjernen tager simpelthen genveje. Det er det, vi kalder bias, og lige netop rekruttering er et minefelt, når det kommer til fordomme og formodninger.
Det er værd at tænke over, hvad vi egentligt reagerer på, når vi hører, nogen er ledige. At de ikke er gode nok? At de ikke er efterspurgte? At de må dække over en selvudleverende historie?
I virkeligheden kan det at stå mellem to jobs skyldes mange ting – og der er immervæk enorm forskel på, om du har taget af kassen, eller din stilling er blevet nedlagt efter et opkøb.
Og i langt de flestes tilfælde kan der faktisk ligge en række styrker i netop at komme frisk fra ledigheden. En kandidat, der ikke er i job, kan nemlig have et fokus, en drivkraft og en fleksibilitet, som kan være sværere at finde hos dem, der allerede er godt placeret.
Usynligt potentiale ved første blik
Lad os vende tilbage til min afskedigede toplederkandidat.
Hun er blevet opsagt på grund af en større omstrukturering i organisationen. Fem gode år blev det til, og med sig har hun en flot udtalelse fra nærmeste leder og kolleger. Ledigheden har hun brugt på dyrebar familietid, kortlægning af netværket, deltagelse i relevante kurser og refleksion over det næste karriereskridt.
Ud fra min viden om virksomheden er jeg ikke et sekund i tvivl om, at her er et stærkt fagligt og kulturmæssigt match, og så falmer en så ligegyldig detalje som jobstatus altså hurtigt i min optik.
Sandheden er nemlig, at ledigheden kan ramme alle, og at det i sig selv ikke siger noget som helst om, hvorvidt man er den rigtige til et givent job. Så måske er det i virkeligheden vores egne briller, den er gal med.
Hvis vi lærer at se igennem jobstatus, kan det gøre en stor forskel i forhold til hvem du vælger – og ikke mindst hvem du går glip af.
Det erfarede kunden fra eksemplet også i sidste ende. Den ledige topleder endte med at få jobbet, og de samarbejder faktisk fortsat den dag i dag!
