SÅDAN UDFYLDER DU
20/5 LISTEN

20/5 listen hjælper dig med at blive skarp på, hvilke jobmæssige elementer, der virkelig betyder noget for dig.

Din personlige 20/5 liste tager udgangspunkt i dine behov og er derfor uafhængig af den konkrete jobsøgning.

20/5 listen har til formål at beskrive de 20 elementer, der gør, at du trives i dit arbejdsliv – samt de 5 elementer, der ikke skal være for meget af i dit arbejdsliv.

”Du skal bruge din 20/5 liste til at overbevise dig selv om, at det job, du overvejer at tiltræde, faktisk rummer flere plusser end minusser.”

Det er vigtigt, at du udfylder ALLE punkter – også selvom det kan være svært at finde frem til de sidste 5 elementer. Det er netop den del af processen, som gør dig klogere på dig selv og dit arbejdsliv.

Du kan også bruge din 20/5 liste som et jobmæssigt værdigrundlag – og ligesom dit CV, kan listen løbende trækkes frem og tilpasses. Livet er ikke statisk, og vi ændrer os gennem de oplevelser og erfaringer, vi får hen ad vejen.

Det skulle vel ikke være så svært at skrive sådan en liste, tænker du måske? Det kan faktisk være – og særligt, hvis du har siddet i samme funktion i mange år, kan det være vanskeligt at tænke ud over de rammer, du kender.

Det er her, du kan drage nytte af dine nærmeste som f.eks. ægtefælle, en god kollega, din gamle ven og spørge dem om, hvornår de synes, at du har strålet og været bedrøvet. Du skal ikke blot tænke på jobbet, men også generelle situationer, hvor livet har været både godt og skidt.

Hvis du opdager for mange kompromisser, når du spejler en konkret jobmulighed i din 20/5 liste, så skal du måske overveje, om det er en god ide at sige ja til stillingen.

 

Download 20/5 listen her

Kom-godt-videre

Skal du i gang med at søge job, eller står du ved en skillevej, hvor dit nuværende job ikke harmonerer med dine karriereambitioner?

Selvstudiet garanterer dig ikke et job, men vi tør godt love, at du bliver udfordret og får en større selvindsigt i dit karriereliv, hvilket vil være afgørende i din næste jobsøgning.

Med vores viden og kompetencer har vi samlet i 5 enkle, men ikke desto mindre inspirerende råd, som vi anbefaler dig at følge, hvis du ønsker en succesfuld jobsøgning og jobafklaring.

  • Det gode CV og ansøgningen
  • 20/5 listen
  • Arbejdshjulet
  • Passiv og aktiv jobsøgning
  • Forberedelser til samtalen
Start kom-godt-videre selvstudie her
...eller køb en kom-godt-videre-samtale
bubblemedia