Anerkendt produktionsvirksomhed med stærke værdier og lokal forankring
JUAL A/S er en moderne produktionsvirksomhed i Juelsminde med cirka 220 kollegaer og en stærk markedsposition. Virksomheden har en bred portefølje inden for tag- og facadeprodukter og udvikler og leverer både under eget navn og som private label til førende forhandlere af byggematerialer i store dele af Europa.
Som teknisk projektleder sikrer du en gnidningsfri oversættelse af kundernes tekniske ønsker til præcise, produktionsklare løsninger. Du bliver dermed det centrale bindeled mellem kunder, salg, produktionsforberedelse og produktion.
Du får daglig reference til afdelingslederen i Produktionsforberedelsen, mens din formelle ansættelsesmæssige reference bliver til produktionsdirektøren.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- drive projektledelse fra forespørgsel til levering på kundespecifikke projekter, primært indenfor bygningsprofiler
- omsætte kundens krav til realistiske og produktionsoptimerede tekniske tegninger og løsninger
- udarbejde korrekt tegnings- og specifikationsmateriale til salgsafdelingen
- sikre et korrekt kalkulationsgrundlag til tilbud
- koordinere med produktionsforberedelse, produktion, indkøb, kvalitet og logistik
- være teknisk sparringspartner for projektsælgeren og derigennem kunden
- identificere forbedringsmuligheder i arbejdsgange, produktionsmetoder og kundedialog
En struktureret tekniker med overblik og produktionsforståelse
Du har erfaring fra en lignende produktionsvirksomhed, hvor du har opbygget en god forståelse for tolerancer, materialer og produktionsprocesser, gerne inden for tyndpladebearbejdning, buk, stans, svejs og CNC. Samtidig har du erfaring med projektledelse i tekniske miljøer herunder tegningsforståelse, 2D/3D og teknisk dokumentation.
Som person arbejder du struktureret og bevarer overblikket. Du er pragmatisk og løsningsorienteret, og du formår at finde en vej frem indenfor de muligheder, der er til rådighed. Det bliver vigtige egenskaber i rollen, fordi du bliver bindeled mellem flere funktioner og skal skabe fremdrift i projekter, hvor både tekniske detaljer, kundekrav og produktionens muligheder skal gå op i en højere enhed.
I den forbindelse vil det være en fordel, hvis du har byggeteknisk forståelse og kendskab til kvalitetssikringsprocesser. IT-mæssigt er du vant til at arbejde med ERP og CAD – gerne SolidWorks – og du behersker gerne både dansk og engelsk.
Engagement, ansvarlighed og samarbejde
Hos JUAL A/S bliver du en del af en virksomhed, der bygger på ordentlighed og troværdighed. Her går man langt for at imødekomme kundernes ønsker – uanset om det handler om produkter, logistik, dokumentation eller særlige løsninger.
Kulturen er familiær, uformel og præget af høj medarbejderinvolvering, og derfor er engagement, ansvarlighed og samarbejde absolutte nøgleord i hverdagen.
Har du lyst til at bruge din tekniske forståelse i en rolle med stor berøringsflade og reel betydning for både kunder og produktion, er dette en spændende mulighed hos JUAL A/S.
Vi glæder os til at høre fra dig!
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.
Spørgsmål?





