Markedsleder på foodservice
Lantmännen Unibake Denmark A/S producerer og sælger frostbrød til detailhandel, foodservice, convenience-butikker og udenlandske søsterselskaber. Virksomheden er markedsleder inden for foodservice med Danmark som det primære marked.
Lantmännen Unibakes stærke position i markedet er bygget på det brede sortiment, den høje kvalitet og den ambitiøse bæredygtighedsagenda.
Som Key Account Manager på foodservice er du ansvarlig for at udvikle forretningen samt at udbygge og vedligeholde relationer til foodservicegrossister, kædekunder, offentlige institutioner og aktører inden for rejse- og fritidssegmentet.
Din rolle vil bestå af følgende opgaver:
- Identificere og bearbejde nye kundeemner og markedsmuligheder
- Forhandle og indgå aftaler med kunder og samarbejdspartnere
- Koordinere med interne teams f.eks. marketing, kategori, innovation og logistik
- Deltage i kundemøder, messer og brancheevents
- Udarbejde rapportering og opfølgning på salgsaktiviteter og resultater
- Implementere og opfølgning på kampagner og produktlanceringer hos kunderne
- Deltage i årsforhandlinger og budgetplanlægning
- Udarbejdelse af kundeplaner og herunder eksekvering.
Du bliver en del af et salgsteam på 18 engagerede medarbejdere. Du får base på kontoret i Hatting og har reference til Business Unit Manager, Kenneth Søgaard Grønne. Fra ham kan du forvente en nærværende sparringpartner og et højt drive.
Stærk kommerciel profil med solid indsigt i foodservicesektoren
Du har bred erfaring med salg til grossister og kædekunder i Foodservice, og besidder stærke forhandlingsevner samt evnen til at opbygge og vedligeholde langvarige relationer til nøglekunder. Det er afgørende, at du har en solid kommerciel forståelse og kan omsætte virksomhedens strategi til kundeplaner og eksekvere disse via værdiskabende salgsaktiviteter.
Rollen kræver, at du arbejder selvstændigt og struktureret i et dynamisk miljø og har gode samarbejdsevner på tværs af organisationen – ikke mindst i samarbejdet med marketing og innovation. Analytisk sans og evnen til at identificere og forfølge nye forretningsmuligheder er centrale egenskaber. Bæredygtighed er et centralt tema for dig både i forhold til klima og miljø, men også i forhold til din måde at udvikle forretningen på.
Du er hjemmevant i værktøjer som Excel, Powerpoint, PowerBI, og du kommunikerer ubesværet på både dansk og gerne også på engelsk.
Bager for en bæredygtig fremtid med stolthed, styrke og passion
Lantmännen Unibake Denmark A/S, beskæftiger 350 medarbejdere. Brød og bageri er kerneforretningen – og stoltheden kan smages i produkterne. Lantmännen Unibake International er med 36 bagerier i over 20 lande en af verdens førende producenter og leverandører af kvalitetsbagværk.
Som en del af Lantmännen Gruppen – Nordens største virksomhed indenfor landbrug, maskiner, bioenergi og fødevarer – har virksomheden et særdeles stærkt bagland i ryggen. Fælles for alle grene af organisationen er rødderne i landbruget og gode råvarer.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.



Spørgsmål?







