Nordens største producent af skræddersyede badekabiner
Badelement udvikler, producerer og leverer 10.000 fabriksfremstillede, skræddersyede badekabiner og skakte årligt. Det gør specialproducenten til Nordens største af slagsen. Virksomhedens badekabiner er designet på baggrund af fire årtiers erfaring, øje for kvalitet, kombineret med en vilje til at innovere.
Nu søger Badelement en servicechef, med overordnet ansvar for serviceafdelingen. Som servicechef bliver du ansvarlig for at sikre og udvikle servicefunktionen i koncernen. Med rollen følger, at du dyrker dine relationer til byggeledere og projektchefer, og du bruger cirka halvdelen af din tid ude hos montørerne og kunderne.
Din hverdag bliver alsidig, men du kan bl.a. se frem til følgende ansvarsområder:
- Styring af færdiggørelse og aflevering af byggeprojekter og bemanding af serviceopgaver
- Opbygge relationer til projektchefer og byggeledere på virksomhedens sites
- Afklare, planlægge og prioritere serviceopgaver, eftersyn og akutte indsatser
- Sikre levering af høj kvalitet i tekniske løsninger
- Lede servicemontører og teknikere, og koordinere serviceindsatser med produktion, projektledere og byggepladser
- Ansættelser og afskedigelser, MUS-samtaler og udvikling og motivation af medarbejdere
- Sikre korrekt dokumentation, kvalitetssikring og optimalt arbejdsmiljø.
Du kan se frem til en dagligdag på kontoret i Horsens, hvor du sidder i serviceafdelingen med direkte reference til virksomhedens CEO – som du også bliver en vigtig sparringspartner for. Du får personaleansvar for ca. 40 medarbejdere, hvoraf 3 er på kontoret og de resterende er servicemontører. Ca. 25 dage om året er du ude på fabrikkerne i Polen, hvor du blandt andet sikrer kvalitet af udgangskontrol.
Struktureret og relationsskabende leder med teknisk baggrund
Som servicechef bliver dine vigtigste opgaver ledelse af personale og koordinering af forskellige indsatser, og derfor kan du nikke ja til at være teknisk velfunderet, struktureret og løsningsorienteret. Dertil er du mester i at bevare overblikket og sætte retningen i en alsidig hverdag, for dig selv og dine medarbejdere.
Som leder er du robust men samtidig en tydelig kommunikator og samarbejdsorienteret kollega. Da netværk og kundekontakt fylder en del i rollen, er det desuden vigtigt, at du er relationsskabende med fokus på langvarige og stærke relationer.
Baggrundsmæssigt er du VVS’er, bygningskonstruktør, tekniker, maskinmester eller lignende, og så har du erfaring fra en lignende stilling indenfor byggeri, montage eller teknisk service. Du har minimum 3 års ledelseserfaring, og derudover ser vi gerne, at du har en teknisk akademiuddannelse eller relevant efteruddannelse indenfor f.eks. VVS-autorisation, projektledelse, kvalitetssikring eller ledelse. Du har erfaring med ordrestyring, ERP og teknisk dokumentation, og så er det en stor fordel, hvis du mestrer både skriftlig og mundtlig engelsk.
Erfaren samarbejdspartner med stærk holdånd
Badelement har mere end fire årtiers erfaring, så du bliver en del af en solid virksomhed, der er ekspert indenfor sit felt. I Badelement er de stolte af at kunne dele deres viden med kunder og samarbejdspartnere – også når det kommer til krav om bæredygtighed.
Som arbejdsplads er Badelement defineret af åbenhed, tillid og frihed under ansvar. Der er en stærk holdånd, og med en hverdag i højt tempo vil du opleve, at man som kolleger hjælper hinanden. I virksomheden tror man på korte beslutningsgange og, der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.



Spørgsmål?








