Oplevelser med sjæl og mangfoldigt kulturudbud
Som hele kommunens kulturhus leverer Horsens Ny Teater oplevelser med sjæl. Teatret stræber efter at skabe oplevelser for enhver smag, og derfor kan de i alt næsten 50.000 årlige gæster nyde alt fra koncerter med både rock, pop og klassisk musik til teaterstykker, opera, comedy og foredrag.
Horsens Ny Teater er på udkig efter en økonomi- og administrationsansvarlig, som udover at varetage det overordnede ansvar for økonomifunktionen også er klar på at give en hånd med i den daglige drift, når behovet opstår – både før, under og efter arrangementer og events.
Hvis det er dig, kan du se frem til en bred vifte af ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Overordnet ansvar for økonomifunktionen, herunder budgettering, controlling og økonomiske forecasts
- Drift af økonomisystem (Business Central) samt bidrage til fortsat digitalisering af administrative processer
- Ansvar for bogholderi, herunder ajourføring, bankafstemninger og udarbejdelse af balance
- Fakturering, betalinger og løbende økonomisk opfølgning
- Udarbejde rapporter med finansiel status og nøgletal til bestyrelsen
- Koordination og kontakt med revisor, myndigheder, leverandører og samarbejdspartnere
- Håndtere løn og diverse administrative HR-opgaver samt ansvar for billetsalg
- Dokumentering og håndtering ift. bæredygtighed og drive GDPR
Du får base i unikke rammer på teatret i Horsens, og du refererer til teaterdirektør, Lone Wessel.
Engageret teamplayer med økonomisk forretningsforståelse
For at lykkes i rollen er det afgørende, at du har lyst til at engagere dig i et stærkt fællesskab – for hos Horsens Ny Teater staves ”team” med stort T! Derfor er det vigtigt, at du prioriterer sociale og faglige arrangementer og trives i en rummelig organisation, hvor man omfavner diversitet. Samtidig brænder du for kultur og kulturformidling og er ikke bange for at tage fat – heller ikke på opgaver uden for dit ansvarsområde.
Din tilgang til arbejdet er præget af selvstændighed og grundighed, og med dine stærke analytiske evner kan man altid regne med, at der er styr på de økonomiske nøgletal. Du trives med en bred vifte af ansvarsområder, som indebærer både drift og udvikling.
Du kommer med en relevant uddannelsesbaggrund inden for økonomiområdet kombineret med erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft ansvar for økonomifunktionen samt for forretningsmæssig udvikling. Sprogligt behersker du dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt, og derudover er du stærk IT-mæssigt.
Et hus drevet af passion og sammenhold
Horsens Ny Teater blev bygget tilbage i 1909, og i 1991 gennemgik teatret en gennemgribende renovering, som blev udført med respekt for de oprindelige detaljer og husets sjæl. F.eks. er den originale loftskuppel med engle og stukornamentering i teatrets store sal smukt bevaret.
I dag modtager Horsens Ny Teater årligt støtte fra Horsens Kommune samt fra en række dedikerede sponsorerer med rødder i det lokale erhvervsliv, som sikrer, at teatret kan drives som et mangfoldigt og unikt kulturhus.
Som den nye økonomi- og administrationsansvarlige bliver du en del af en kultur, som er præget af passion for kultur og kulturformidling – og hvor holdånden er til at tage at føle på! Dine 8 kommende kollegaer er ildsjæle, og alle går gerne de ekstra mil, det kræver at kunne tilbyde unikke oplevelser. Her er ingen dage ens – og du skal have lyst til at møde ind til en arbejdsplads i konstant bevægelse, hvor tempoet, stemningen og opgaverne skifter i takt med husets aktiviteter.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.
Spørgsmål?








