En af Skandinaviens førende elektronikforhandlere
De fleste danskere kender til POWER, der med sit karakteristiske orange logo er kendt for et stort udbud og stærke priser på elektronikprodukter. Hos POWER er de nemlig passionerede omkring elektronik og kundeservice. Med 225 varehuse fordelt i Danmark, Norge, Sverige og Finland har de skabt en stærk position som en af Skandinaviens førende elektronikforhandlere.
Vi er på udkig efter en Nordic Business Controller, Retail, til hovedkontoret i Glostrup, der kan styrke POWERs økonomistyring på tværs af de nordiske markeder.
Som Nordic Business Controller i POWER bliver du en central sparringspartner for både ledelsen og butikkerne på tværs af vores markeder.
Du får en varieret hverdag, hvor du:
- Leverer løbende analyser og rapporter til butikker, hovedkontor og ledelsen
- Sparrer med CEO og ledergruppen om økonomiske beslutninger og forbedringstiltag
- Styrer budgetprocessen i samarbejde med økonomiafdelingen i POWER International
- Driver projekter til effektivisering og forbedring af økonomiprocesser
- Oplærer forretningen i økonomiforståelse og brug af rapporter
- Varetager måneds-/årsafslutning og omkostningsopfølgning
- Forbereder bestyrelsespræsentationer
I stillingen vil cirka 75 % af din tid gå til analyser, projekter og strategisk support, mens 25 % vil være dedikeret til driftsopgaverne såsom budgettering og rapportering.
Du kommer til at indgå i den danske ledergruppe og får direkte reference til CEO, Jesper Boysen. Du er tilknyttet virksomhedens backoffice, og samarbejder fagligt med Finance-teamet i Norge.
Kommerciel og analytisk talknuser
Som Nordic Business Controller, Retail, skal du “kunne regne den ud”, som CEO’en udtrykker det. Det betyder, at du er en talknuser, som både evner og nyder at omsætte komplekse datasæt til forståelige indsigter og overbevisende visuelle fremstillinger. Derudover har du modet til at udfordre status quo for at skabe værdi gennem dine analyser og indsigter.
Baggrundsmæssigt har du en videregående uddannelse inden for regnskab, finansiering eller økonomistyring og flere års relevant erhvervserfaring med økonomistyring, analyse eller business controlling.
Du går struktureret, selvstændigt og detaljeorienteret til dine arbejdsopgaver – og formår at bevare overblikket, selvom der ofte er mange opgaver i gang på samme tid. Dine økonomiske indsigter kommer hele forretningen til gavn, og derfor er det vigtigt, at du er en teamplayer og formår at formidle dine indsigter til forskellige interessenter.
På det tekniske plan mestrer du Excel på avanceret niveau, herunder pivottabeller, VBA og dashboards, og har gerne erfaring med SAP. Derudover kommunikerer du flydende på dansk og engelsk og har desuden forståelse for de nordiske sprog.
Prisgaranti på mulighedernes arbejdsplads
POWER har skabt en international succes med et klart fokus – at gøre elektronik tilgængelig for alle gennem stærke priser og god kundeservice. På tværs af 4 lande og 225 butikker skaber de ca. 6000 medarbejdere hver dag positive kundeoplevelser i et marked, hvor forbrugerne har mange muligheder.
Kulturen er præget af handlekraft og innovationslyst, og den teknologiske tilgang til forretningen mærkes i hele organisationen – fra butiksgulvet til hovedkontorets analysefunktioner.
POWER kalder sig for "mulighedernes arbejdsplads". Medarbejderne i POWER er nemlig den vigtigste ressource, som sammen med kunderne og produktsortimentet udgør selve fundamentet for virksomheden. Derfor skal de have de bedste forudsætninger for at trives og udvikle sig – både på et fagligt og personligt plan.
Som Nordic Business Controller bliver du altså en del af en kultur, hvor passionen for elektronik, fokusset på kundens behov og den konstante udvikling går hånd i hånd.
Spørgsmål?

