Passion for private label
På din kommende arbejdsplads er passionen til at tage og føle på. Her udvikler og producerer man skræddersyede private label-løsninger til kunderne; en lang række danske og internationale detailkæder, som du med garanti kender navnene på.
Hvis du bliver den nyeste tilføjelse til salgsteamet, bliver du ansvarlig for at udvikle og drive salget af private label koncepter til en række af virksomhedens største kunder. Du kan se frem til en central rolle, hvor du også får mulighed for at præge virksomhedens position i kategorien. Det gør du gennem stærke kunderelationer, en solid kommerciel forståelse samt evnen til at omsætte trends til salgsbare koncepter.
Mere specifikt kan du blandt andet se frem til følgende arbejdsopgaver:
- Udvikle og drive salgsstrategi og kundeplaner for dine kunder
- Opbygge, vedligeholde og udbygge relationer til nøglekunder i detailhandlen
- Identificere nye forretningsmuligheder og udvikle private label-koncepter i samarbejde med kunderne og design- og produktudvikling
- Monitorere markedstrends og omsætte dem til kommercielle løsninger
- Gennemføre kundemøder, sortimentspræsentationer og forhandlinger
- Drive lønsomhed gennem konkurrencedygtig prissætning og effektiv kampagneplanlægning
- Koordinere med indkøb, logistik og produktudvikling for at sikre rettidig levering og høj kvalitet
- Deltage i messer, kundeevents og interne konceptpræsentationer m.m.
Du refererer til virksomhedens Commercial Director, hvis ledelsesstil er resultatorienteret, rummelig, tilgængelig og tydelig. Virksomhed er beliggende i Midtjylland.
Du skaber vækst gennem stærke relationer
For at lykkes i rollen får du brug for din naturlige gennemslagskraft, dine stærke relationelle evner og ikke mindst lysten til at udvikle tætte, værdiskabende samarbejder med dine nøglekunder.
Du er skarp i din eksekvering, som tager udgangspunkt i strategiske overvejelser, kommerciel forståelse og indsigt. På din kommende arbejdsplads er tempoet nogle gange højt, og deadlines kan være korte. Det skræmmer dig ikke, for du arbejder struktureret og analytisk, prioriterer sikkert og bevarer overblikket.
Du har minimum 3–5 års erfaring fra en lignende rolle, og du kan dokumentere resultater med at drive vækst på nøglekunder. Erfaring med private label og konceptudvikling er en fordel, mens det er et must, at du kan kommunikere på både dansk og engelsk.
Engagement og handlekraft
Virksomhedens kultur er kendetegnet ved en flad struktur, fleksibilitet og frihed under ansvar.
Du får glæde af en uformel omgangstone, og humor og samarbejde på tværs af organisationen er en central del af hverdagen. Derudover er man ikke bange for at tænke nyt. Dine kommende kolleger ser det faktisk som deres fornemmeste opgave, for her går engagement hånd i hånd med handlekraft.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.



Spørgsmål?





