Velfærdsteknologisk specialistvirksomhed med fokus på livskvalitet og arbejdsmiljø
Danrehab A/S er specialister i at udvikle og producere tekniske hjælpemidler, der gør hverdagen nemmere for mennesker med funktionsnedsættelser og deres hjælpere. Løsningerne sælges primært til sundhedssektoren, og i produktporteføljen findes blandt andet toiletbadestole, elektriske vendesystemer og lejringspuder.
Som intern kundeansvarlig i Danmark bliver du et centralt omdrejningspunkt i driften og kommer til at arbejde tæt sammen med både salg, logistik og lager samt ledelsen. Din fornemmeste opgave bliver at sikre en professionel håndtering af kunder og interne processer, og du kommer dermed til både at være inde over kundeservice, koordinering og administration.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Overordnet ansvar for intern kundeservice i Danmark herunder sikre professionel håndtering af kunde- og salgsforespørgsler
- Koordinering og ekspedition af indgående ordrer fra sælgere og kunder på tværs af markeder
- Sikre høj kvalitet i kundeoplevelsen gennem effektiv opfølgning og problemløsning
- Overtagelse og varetagelse af administrative opgaver og udvalgte projekter fra ledelsen
- Standardisering og optimering af processer og arbejdsgange inden for egne ansvarsområder
- Assistere ved indkøb samt bidrage til økonomirelaterede opgaver ved behov
- Kommunikere beslutninger internt og sikre konsekvent opfølgning på aftalte tiltag.
Du kommer til at referere direkte til adm. direktør, Jacob Falck Hansen, hvis ledelsesstil kan beskrives som nærværende og tillidsfuld med fokus på den åbne dialog. Den daglige arbejdsplads er i Tørring.
Energisk problemknuser med administrativ flair
Du er en engageret, energisk og kvalitetsorienteret problemknuser, som har lyst til en hverdag bestående af lige dele kundekontakt, intern koordinering og administrative nøgleopgaver.
For at lykkes i rollen får du brug for solid administrativ tæft, og du kommer formentlig med en baggrund inden for ekspedition, salg og kundeservice.
Her har du brugt din servicemindede, tillidsvækkende og handlekraftige personlighed og gang på gang vist, hvordan du både formår at kommunikere effektivt med kunder og kolleger. Du trives i en selvstændig rolle, hvor du selv prioriterer, skaber struktur og får tingene til at ske – og det falder dig naturligt at optimere arbejdsgange løbende og danne overblik – selv når tempoet er højt og opgaverne omskiftelige.
Derudover er det vigtigt, at du har interesse i tekniske produkter og problemstillinger, og så vil dine kommende kolleger klæde dig mere specifikt på i rollen.
Fællesskabsorienteret kultur med højt til loftet
Det kræver et stort fokus på kvalitet at blive en velrenommeret hjælpemiddelproducent – og det har man hos Danrehab A/S! Som troværdig og fleksibel leverandør har virksomheden længe bevist sin tyngde i markedet både nationalt og internationalt.
Dine kommende kolleger er engagerede, dygtige og servicemindede – både overfor kunder og hinanden, og i virksomheden er der fokus på at skabe en åben, tillidsfuld og samarbejdende kultur.
Har du samme mindset, og har du lyst til en rolle med store muligheder for personlig og faglig udvikling, så glæder vi os til at høre fra dig!
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.



Spørgsmål?







