Søgning
Virksomhed
DAKA Denmark A/S
Område
Midtjylland / Hedensted
Kategori
People & culture
Søg jobbet

Et ansvarsfuldt job i en bæredygtig virksomhed

Intet skal gå til spilde, alt kan bruges. Det er filosofien hos en af Danmarks største genanvendelses-virksomheder, DAKA Denmark A/S, som arbejder dedikeret på at give naturens ressourcer tilbage.

Til HR-teamet søger vi nu en HR Consultant, som stortrives i krydsfeltet mellem rekruttering, employer branding og HR. Mere specifikt er stillingen til dig, som brænder for at:

  • Administrere rekrutteringsprocessen inkl. jobopslag, screening, test, interviews og onboarding
  • Identificere og tiltrække talenter via jobportaler, sociale medier, netværk og andre kanaler
  • Varetage samarbejdet med eksterne rekrutteringspartnere
  • Samarbejde med afdelingsledere for at forstå deres behov og krav til nye medarbejdere
  • Opdatere og administrere HR-systemet Mindkey
  • Planlægge og drive employer branding initiativer inkl. deltage i jobmesser, karrieredage og netværksarrangementer
  • Sikre planlægning/koordinering af kurser/uddannelse i samarbejde med HR Business Partner
  • Facilitere offboarding i samarbejde med ansvarlig leder

Din faste base bliver på kontoret i Hedensted, men du kommer også til at besøge fabrikkerne rundt om i landet. Du får reference til virksomhedens HR-direktør, hvis ledelsesstil kan karakteriseres som involverende, tilgængelig og med fokus på frihed under ansvar.

HR fra A til Å

Som den nye HR Consultant får du brug for at være både struktureret og empatisk, når du skal stå i spidsen for rekrutteringsprocesser, off boarding-forløb og alt derimellem. Her kan du trække på din solide erfaring inden for HR og særligt din passion for rekruttering og employer branding.

Du kender til – og er formentlig allerede certificeret i – en række personlighedsprofiler og kognitive værktøjer. Hos Daka Denmark bruger man Insights og People Test Systems (Person, Logic og Basic). Derudover vil du skulle arbejde med den digitale HR-platform Mindkey, og det er et plus, hvis du er vant til at arbejde med et lignende værktøj.

Det er naturligvis vigtigt i rollen, at du som person er tillidsvækkende, kommunikerende og samarbejdsorienteret. Samtidig er du resultatorienteret, initiativrig og selvkørende, og denne kombination gør, at du formår at få noget fra hånden og danner gode relationer undervejs.

Sprogligt behersker du både dansk og engelsk.

Et arbejde med grøn mening

Restprodukter er en af fremtidens vigtigste ressourcer. Det ved man i DAKA Denmark. Derfor kan du se frem til at blive en del af en virksomhed, hvor bæredygtighed hele tiden er på agendaen.

Den samlede medarbejderstab i DAKA tæller ca. 250 medarbejdere, som alle er stolte af den grønne mission, og som brænder for deres fag og for at tilbyde høj kvalitet til de i alt ca. 30.000 kunder. Du kan se frem til en arbejdsplads med rig mulighed for faglig sparring i en rolle med bred kontakt til hele forretningen.

Du kan læse mere om virksomheden på www.DAKA. dk.

Graphics
Graphics

Spørgsmål?

Ring til mig på +45 7199 0571, hvis du har spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen.
Graphics
Graphics