Nøglerolle med ansvar for ledelse, udvikling og finansiel styring
For at styrke ledelsen i økonomifunktionen, så den i endnu højere grad understøtter organisationen, leder Billund Lufthavn efter en Head of Finance Operations & External Reporting.
Hvis det er dig, får du en absolut nøglerolle i forhold til at sikre optimal kernedrift og løfte strukturer og processer. Mere konkret kan du se frem til disse ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Motiverende ledelse af et team på syv medarbejdere
- Sikre løbende optimering af økonomiske processer, arbejdsgange og systemer bl.a. med fokus på digitalisering, herunder implementering af nyt ERP-system
- Ansvar for håndtering af governance i relation til investeringer
- Ansvar for cashflow management og forecast
- Identificere og håndtere finansielle risici, herunder kreditrisici ift. kunder
- Sikre optimal financial controlling, månedsrapportering og udarbejdelse af eksterne årsrapporter
- Tydeliggøre roller og ansvarsfordeling på tværs af værdikæden
Som leder af afdelingen Finance Operations & External Reporting bliver du samtidig en del af afdelingen Finance & Business Support. Du refererer til CFO, Michael Jensen, for hvem du bliver en strategisk sparringspartner.
Er det dig, vi leder efter?
Du kommer med en solid faglig ballast, indgående værdikædeforståelse og erfaring med at forankre processer. Din tilgang til dit arbejde er præget af struktur, analyse og handling, og det falder dig naturligt at tænke i optimering og udvikling på dit felt.
Som leder evner du at prioritere skarpt og sætte retning. I kombination med din involverende ledelsesstil og nysgerrighed på andres inputs vinder du ikke alene medarbejdernes tillid og respekt – du bliver også set som en ægte teamplayer. På den måde lykkes du med at skabe resultater igennem andre, og det er lige akkurat det, der motiverer dig som leder.
Du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for økonomi som f.eks. revisor, cand.merc.aud. eller cand.oecon. Den har du bragt i spil i en lignende stilling, hvor du har haft personaleansvar, arbejdet med stakeholder management og stået i spidsen for udvikling af økonomifunktionen.
IT-mæssigt har du kendskab til Officepakken og erfaring med BI- og ERP-systemer. Generelt har du et digitalt mindset og skill set – og ikke mindst en nysgerrighed på, hvordan AI kan skabe værdi. Sprogligt behersker du dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.
Let adgang til og fra verden
I en gammel hangar med et enkelt kontroltårn åbnede Billund Lufthavn i 1964. I dag har lufthavnen en passagerterminal på 40.000 m² og direkte flyvninger til mere end 120 destinationer, og som Danmarks andenstørste lufthavn med et stærkt rutenetværk skaber lufthavnen let adgang til og fra verden.
Hos Billund Lufthavn stræber man efter at drive virksomhed på en måde, som gør medarbejderne stolte af deres arbejdsplads. Man tror nemlig på, at det er medarbejderne, der gør forskellen. Du bliver derfor en del af en organisation, der har et kontinuerligt fokus på gode og sikre arbejdsforhold, åben og ærlig dialog og den enkelte medarbejders trivsel og udvikling.
Som Head of Finance Operations & External Reporting bliver du en del af økonomiafdelingen, som er kendetegnet ved høj faglighed, gensidig sparring og godt humør. Dine 14 kommende kollegaer har en oprigtig interesse i hinanden – både fagligt og menneskeligt.
Samlet set er der over 1000 ansatte i Billund Lufthavn, mens 4000 arbejdspladser har tilknytning til organisationen.
Skal du med på rejsen?
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.
Spørgsmål?







