Dansk design med globalt perspektiv
furnipart er en dansk designvirksomhed, der siden 1977 har designet og produceret greb af højeste kvalitet. Virksomheden samarbejder med såvel internationalt anerkendte designere som lokale up-coming designere om nye kollektioner, som pryder skuffer, skabe og møbler i mere end 60 lande.
Hos furnipart ønsker man at styrke kundernes konkurrenceevne ved at levere premium løsninger, hvor design, bæredygtighed og kvalitet smelter sammen. For at sikre den bedst mulige kundeoplevelse samler organisationen nu tre nøglefunktioner under én fælles ledelse: Head of Customer Success.
I denne rolle får du ansvaret for hele processen – fra varebestilling til endelig forsendelse – og sikrer, at virksomhedens formål og værditilbud bliver omsat til handling. Din primære opgave bliver at lede og udvikle tre teams: Logistik, Indkøb og Customer Support. Her får du en central rolle i at optimere de interne processer, fremme samarbejdet og sikre høj medarbejdertrivsel. Det faglige ansvar for henholdsvis Indkøb og Logistik vil ligge hos de respektive teamledere.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Daglig ledelse og udvikling af 11 medarbejdere med fokus på at sikre høj medarbejdertilfredshed og et stærkt samarbejde på tværs af funktionerne
- Løbende optimering af interne processer og flow
- Bidrage aktivt til styrkelsen af furniparts kundeservice og leverancesikkerhed
- Deltage i furniparts ledergruppe med fokus på at sikre tæt kobling mellem strategi og daglig drift
- Tæt samarbejde med øvrige ledere om koordinering og udvikling af den samlede drift
- Medansvar for Operations-funktionen (i samarbejde med CFO) herunder deltagelse i virksomhedens "Operations Room"
- Understøtte synergier og effektivt samarbejde på tværs af de nyligt sammenlagte teams
Din fremtidige arbejdsplads bliver på kontoret i Hinnerup, hvor du refererer til virksomhedens CFO.
En motiverende leder med overblik
Du er motiveret af at gøre en forskel – både for dit team og for kunderne – og du trives i en rolle, hvor du er tæt på driften og løbende finder løsninger, når udfordringer opstår.
Som people manager er du synlig, nærværende og engageret, og med din positive personlighed skaber du motivation og arbejdsglæde i hverdagen – selv i højt tempo. Du tager ansvar, har øje for detaljen og formår at prioritere opgaver, så teamet når sine mål.
Du kommer med erfaring fra en lignende lederrolle, som dækker over flere afdelinger, og gerne hvor kundeservice har været omdrejningspunktet – herover har du en solid forretningsforståelse og et udviklingsorienteret mindset. Sprogligt mestrer du både dansk og engelsk. Taler du tysk eller fransk kan det være en fordel. IT-mæssigt er du systemstærk og har erfaring med ERP-systemer, gerne Microsoft D365 FO.
Kvalitet, ordentlighed og høj faglighed
Som Head of Customer Succes lander du i en virksomhed, hvor 65 medarbejdere har deres daglige gang – og med en pænt lang anciennitet. Ordentlighed, fairness, og faglighed er blandt andet nogle af de værdier, der tegner de interne streger hos furnipart og leves ud blandt kollegaer og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af en virksomhed, som undersøger, er nysgerrige og ikke er bange for at udfordre det bestående. Man rykker gerne grænserne for, hvad man plejer at gøre og skeler ikke til, hvad tendenserne siger – men skaber dem.
furnipart er i markedet kendt for sin uovertrufne kvalitet. Det kan både ses og mærkes, at intet ved virksomhedens greb er overladt til tilfældighederne. I løbet af de seks måneder designudviklingen tager, er der foregået en lang række processer, der sikrer, at slutproduktet lever op til de strenge krav, som virksomheden har til sin egen kvalitet
OBS! Headhunter Marlie Hede holder ferie i uge 28, 29, 30, 31 og 32, og du kan derfor forvente forlænget svartid på din ansøgning. Vi glæder os til at dykke ned i dit CV på den anden side af ferien.



Spørgsmål?

