Markedsledende koncern med stort fokus på bæredygtighed
TCM Group A/S er en af Danmarks førende producenter af køkken-, bad- og garderobeløsninger, der sælges gennem de populære brands: Svane Køkkenet, Tvis Køkken, Nettoline og AUBO via cirka 220 forhandlere i Skandinavien samt online via Celebert. Den solide position på markedet skyldes blandt andet virksomhedens stolte håndværkstraditioner, den store villighed til at investere i udviklingsprojekter og de høje krav til design, holdbarhed og funktionalitet.
Finansafdelingen har fart på, og derfor søger vi nu en Executive Assistant, der aktivt går ind og understøtter og aflaster CFO’en. Rollen er interessant for dig, der har mod på en udviklende rolle tæt på topledelsen, hvor du arbejder i krydsfeltet mellem økonomi og strategi.
Mere konkret kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Udarbejde præsentationsmaterialer til bestyrelsesmøder og øvrig kommunikation med et fokus på økonomisk rapportering
- Opfølgning og rapportering på fastsatte KPI’er
- Udarbejde analyser herunder marginudvikling m.m.
- Support ift. rapportering og årshjul
- Varetage administrative opgaver indenfor blandt andet risk management, lejekontrakter m.m.
- Understøtte med controlling af egne butikker og datterselskaber
- Understøtte Group CFO med ad-hoc opgaver
Du får en bred tværgående berøringsflade i organisationen, og da jobbet er meget relationsbåret vil du primært komme til at arbejde on-site på domicilet i Tvis.
Flair for tal, struktur og strategi
Vi er på udkig efter dig, der er motiveret af en udviklende rolle tæt på topledelsen. Med din stærke forretningsforståelse og evnen til at analysere komplekse problemstillinger, etablerer du dig hurtigt som CFO’ens tætte samarbejdspartner.
Du har overblik, arbejder detaljeret og tager naturligt ejerskab for dine opgaver, samtidig med at du tør udfordre det bestående. Samtidig har du en god situationsfornemmelse og kulturel forståelse, der gør dig i stand til at navigere på tværs af organisationen og i samarbejdet med interne såvel som eksterne interessenter.
Fagligt forventes det, at du kan varetage opgaver inden for business og finansiel controlling, og du har ligeledes erfaring med at udarbejde rapporter, analyser, gennemføre root cause analysis og sikre løbende performancerapportering – og meget gerne udarbejde præsentationsmaterialerne.
Kendskab til erhvervsjura er en fordel, men ikke et krav. Det samme gælder erfaring fra en produktionsvirksomhed, gerne med rapportering til en professionel bestyrelse. Det er en fordel, hvis du allerede har arbejdet med M3 eller andre ERP-systemer samt er rutineret i brugen af Excel, PowerPoint og PowerBI.
Stolthed, ambitioner og kontinuerlig udvikling
TCM Group A/S udspringer af en af Danmarks ældste køkkenproducenter, Tvis Køkken, der blev grundlagt i 1952 af snedker- og tømrermester Poul Frandsen. Sammen med Modulia, der blev etableret i 1965, påbegyndtes den industrielle køkkenproduktion i slutningen af 1960’erne – men uden at det gik ud over det gode håndværk.
Siden har løbende investeringer i moderne anlæg på fabrikkerne samt et kontinuerligt fokus på kvalitet og æstetik sikret TCM Group A/S en position som en af Danmarks førende og mest innovative producenter af køkken-, bad- og garderobeskabe.
Du bliver således en del af en spændende virksomhed i transformation. Du får samlet set cirka 500 nye kolleger, som værdsætter den stærke fællesskabsfølelse, og som kommunikerer i en uformel tone med respekt for hinanden.
Hvis du kan identificere dig med virksomhedens værdier om holdånd, stolthed og ambitioner, så glæder vi os til at høre fra dig!
OBS! Headhunter Steen Ejlertsen og Rolf Bonde Petersen holder ferie i uge 28, 29, 30 og 31, og du kan derfor forvente forlænget svartid på din ansøgning. Vi glæder os til at dykke ned i dit CV på den anden side af ferien.
Spørgsmål?

