Nøglerolle i Nordens største musik- og kulturhus
Som chef for gæsteoplevelser får du en central rolle i at udvikle og løfte hele gæsterejsen: Fra det øjeblik gæsten ankommer, til de går hjem med lyst til at komme igen. Du står i spidsen for arbejdet med at gøre Musikhuset til et endnu mere levende hus med stærke oplevelser, høj tryghed og sikkerhed og en gæsteservice i absolut topklasse.
Du får ansvaret for publikumsafdelingen, billet- og servicefunktionen samt husets erhvervs- og konferenceafdeling. Du kommer til at udvikle ideer, produkter, koncepter og projekter, der skaber oplevelser, stemning, fællesskaber, nærvær og omsætning. Du sikrer sammen med gode kollegaer, at det, der sker fra scenekanten og ud i huset og parken, hænger sammen i en helstøbt oplevelse.
Stillingen er nyoprettet.
Ledelse, mennesker, kultur og drift
En stor del af din opgave er personaleledelse. Du leder en medarbejdergruppe bestående af både fastansatte og mange deltidsansatte og studerende. Det er praktikere, der er tæt på gæster og kunder i hverdagen, godt hjulpet af gode systemer, strukturer og kollegaer.
Du går forrest, så vores personale og samarbejdspartnere lever op til vores høje ambitioner på området. Du arbejder målrettet med daglig ledelse, kompetenceudvikling og træning, og er garanten for, at vi møder gæster og kunder med overskud, nærvær og løsningsorientering, også når huset er fyldt, og tempoet er højt.
Du får direkte reference fra tre afdelinger: publikumsafdelingen, billetsalg, og erhvervsafdelingen, og er nærmeste samarbejdspartner for forpagteren af de to restauranter Johan R og Maestro og alle husets barer. I dine afdelinger er der 10 fastansatte og 75 deltidsansatte.
En stilling i krydsfeltet mellem strategi og drift
Du balancerer sikkert mellem det strategiske og det operationelle. Du arbejder med udvikling af gæsteoplevelse, kundeservice og forretningen, samtidig med at du tager aktiv del i driften og bevæger dig rundt i huset og løser udfordringer, når de opstår. Det betyder, at en del af din arbejdstid også foregår om aftenen og i weekenden, når der er rigtig mange gæster i huset.
Du bliver en del af ledergruppen i Musikhuset, som består af fem personer, der arbejder tæt sammen. Du får også stor berøring med husets andre afdelinger om at levere unikke gæste- og kundeoplevelser for op mod 1 million besøgende om året.
Dine succeskriterier
Du lykkes i rollen, når du:
- Løfter gæsteoplevelsen (der måles kontinuerligt gæstetilfredshed - NPS ligger på 76)
- Er med til at øge antallet af gæster, og får dem til at blive længere og komme igen
- Sikrer at husets billetsalg og gæsteservice er i top, og at vi har de rette erhvervsarrangementer og konferencer med højeste kvalitet
- Videreudvikler en kultur, hvor værtskab, samarbejde og løsningsorientering er tydelig i praksis
- Bevarer høj tryghed og sikkerhed i huset og parken, også når der er mange mennesker og arrangementer
- Videreudvikler medarbejdernes kompetencer og engagement i mødet med gæster og kunder
Din profil
Du kommer helt sikkert fra en branche, hvor kundeoplevelsen er afgørende for succes. Du har masser af ledelseserfaring, kommer med gode resultater, har vist at du kan udvikle kulturen i en organisation, og evner at balancere udvikling og drift.
- Uddannelse: Du har en stærk faglig ballast, gerne fra en kandidatuddannelse, eller har opbygget tilsvarende kompetencer gennem relevant erhvervserfaring.
- Erfaring: Du har væsentlig ledelseserfaring fra branche, der beskæftiger sig med kundeoplevelser, og er vant til at udvikle mennesker, organisationskultur, systemer og koncepter. Du mestrer både den daglige drift og det strategiske overblik.
- Resultater: Du har dokumenterede resultater, der relaterer sig til kundeoplevelser, organisationsudvikling, træning og uddannelse.
- Personlige kvalifikationer: Du er visionær, dynamisk, har stærke analytiske og kommunikative evner, og har en inkluderende ledelsesstil. Interesser: Du har en passion for mennesker, musik, kunst, kultur og oplevelser.
Vi lægger vægt på, at du er en synlig og tydelig leder, der kan lede ned, ind og op i organisationen. Du formår at skabe retning og engagement i dine egne afdelinger samtidig med, at du indgår som en stærk sparringspartner i den samlede ledelse og bidrager til Musikhusets fortsatte forretningsudvikling.



Spørgsmål?



