To markante organisationer med en vigtig samfundsopgave
Naturama og Fjord&Bælt er blandt Danmarks førende natur- og oplevelsescentre og spiller en vigtig rolle i formidlingen af natur, biodiversitet og det marine miljø gennem forskning, læring og unikke oplevelser.
Flere bestyrelsesmedlemmer afslutter deres valgperiode, og vi søger derfor nye profiler, der vil være med til at sætte retningen for fremtiden. Som bestyrelsesmedlem får du mulighed for at bidrage til den strategiske udvikling af to samfundsrelevante organisationer og skabe værdi i tæt samarbejde med bestyrelse, direktion og øvrige interessenter.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Bidrage til udviklingen af organisationernes strategi og langsigtede mål
- Bidrage til at styrke organisationernes kommercielle udvikling og sikre et bæredygtigt økonomisk fundament, så Naturama og Fjord&Bælt fortsat kan tiltrække flere gæster og indtægtskilder
- Sparre med direktionen om udvikling, muligheder og udfordringer
- Dele faglige perspektiver, erfaringer og netværk
- Agere ambassadør over for samarbejdspartnere, interessenter og omverdenen
- Bidrage til organisationernes fortsatte relevans og samfundsmæssige gennemslagskraft
Du vælges for en periode på enten 2 eller 4 år. Tidsforbruget varierer, men omfatter bl.a. flere årlige bestyrelsesmøder samt relevant forberedelse. Derudover kan der være behov for at bestyrelsen deltager i nogle få øvrige arrangementer i løbet af året eller på anden måde bidrager til organisationens udvikling.
Bred faglighed – fælles fokus
Vi søger bestyrelsesmedlemmer med forskellige kompetencer og perspektiver, som tilsammen kan styrke bestyrelsens arbejde. Derfor kan din baggrund se ud på mange måder.
Måske har du erfaring fra museumsbranchen, turisme- og oplevelsesøkonomi eller læring og dannelse. Det kan også være, at du besidder stærke kommercielle kompetencer, et omfattende netværk eller særlige styrker inden for data, målgruppeindsigter og brugerrejser.
Uanset din faglige profil er det afgørende, at du trives i samarbejdet med andre, kommunikerer åbent og bidrager til at skabe tillid og fælles retning i bestyrelsesarbejdet.
Er du klar til at bringe dine kompetencer, erfaringer og perspektiver i spil og være med til at sætte den strategiske retning for to af Danmarks førende natur- og oplevelsescentre? Så ser vi frem til at høre fra dig og til sammen at styrke naturformidlingen for kommende generationer.
Spørgsmål til stillingen? Vi glæder os til at høre fra dig! Vær dog opmærksom på, at Søren Brixen holder ferie og først er retur d. 3. august. Vi ser frem til at læse dit CV til den tid, hvorefter du kan forvente at høre nærmere.
OBS: I ansøgningsformularen bliver du bedt om at oplyse forventet grundløn. Her kan du blot skrive X.



Spørgsmål?










