Skab synlige resultater for totalleverandør af visuel identitet og profilering
I mere end 50 år har Ole Nonbye A/S (Nonbye) hjulpet kunder i hele Norden med at skabe stærke visuelle udtryk og øget synlighed. Kombinationen af nytænkning, indgående kendskab til løsninger inden for visuelle udtryk og en digitaliseret tilgang til Brand Asset Management har resulteret i en solid kundebase, der bl.a. tæller brands som MATAS, Danish Crown, Subway og JYSK.
Netop nu ønsker Nonbye at styrke deres salgsteam med en Account Manager med fokus på nysalg, der kan være en central drivkraft i virksomhedens fortsatte udvikling.
Hvis det er dig, kan du se frem til følgende ansvarsområder:
- Varetage KAM-ansvaret for en række af virksomhedens største kunder
- Identificere, opsøge og udvikle nye kundeemner og etablere relationer til relevante beslutningstagere
- Udarbejde indsigtsbaseret prioritering af – og plan for – bearbejdning af nuværende og potentielle kunder
- Planlægge, gennemføre og følge op på salgsfremmende aktiviteter, herunder kundemøder og messer
- Forberede og forhandle samhandelsaftaler og priser
Du får base på virksomhedsdomicilet i Odder (eller i Høje Taastrup). Her bliver du en del af salgsteamet, hvor du med reference til CCO, Marcus Nydén, bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen i forhold til den strategiske, taktiske og operationelle udvikling af salgsindsatsen.
Du driver salget – lige fra identifikation til relation og løsning
Vi leder efter dig, der trives i en udadvendt salgsrolle, har en skarp kommerciel forståelse og kommer med solid erfaring inden for B2B-salg – meget gerne inden for visuel kommunikation, grafik, reklame- og skiltebranchen eller lignende. Du motiveres af opsøgende salg og evner at åbne døre, skabe kontakt og opbygge relationer, der udvikler sig til langsigtet forretning.
Med din forretningsforståelse spotter du muligheder i markedet og omsætter dem til konkrete initiativer. Du arbejder struktureret med CRM, kundepipeline og salgsdata, hvilket giver dig et solidt overblik og gør dig i stand til at prioritere din indsats.
I din tilgang til kunderne viser du forståelse for komplekse behov, og du navigerer sikkert i projektorienterede leverancer og kobler den enkelte kundes behov med de rigtige løsninger.
Ideelt set kommer du med en kommerciel uddannelsesbaggrund på bachelorniveau. Sprogligt kommunikerer du på både dansk og engelsk, og IT-mæssigt har du en generelt god forståelse herunder kendskab til Office-pakken og CRM-systemer.
Ordentlighed, integritet, kvalitet – og samarbejde på tværs
Hos Nonbye er de – med rette – stolte af deres håndværk. Ordentlighed, integritet og kvalitet er absolutte nøgleord i hverdagen, og det er med til at sikre, at kundernes brand altid tager sig godt ud, når det har været i hænderne på Ole Nonbye A/S.
Dine kommende 44 nye kolleger har både et højt fagligt niveau, vilje til at innovere og ikke mindst lysten til at samarbejde, og som den nye Account Manager kan du derfor se frem til at blive en del af en arbejdsplads med en særlig holdånd på tværs af organisationen. Kulturen er præget af en uformel tone, godt humør, masser af initiativ og åben dialog.
HumanTrust er et passioneret rekrutteringsbureau med mennesket i fokus. Fra vores kontorer i Aarhus, Horsens og København laver vi tillidsfuld rekruttering fra C-level til specialistniveau. Vi forbinder motiverede medarbejdere med ambitiøse organisationer med et særligt fokus på gensidig kemi, fælles ambitioner og matchende værdisæt.



Spørgsmål?

