Teknisk og idéudviklende projektleder – Neets A/S – Horsens

Print jobopslag

Virksomhed
Neets A/S

Sted
Midtjylland

Kategori
Industri og teknik

Søg jobbet her
Vil du være en del af et arbejdsmiljø, hvor løsningerne og servicen er i top? Motiveres du af et stort råderum, og som aktiv deltager i idé- og designfasen? Så kan du være den rette for denne stilling, hvor du skal lede og styre projekterne fra projektidé til endelig produktion hos nichevirksomheden, Neets A/S… 
Din tekniske forståelse omsætter du til brugervenlige løsninger 
Neets A/S udvikler brugervenlige og enkle løsninger til styring af AV-udstyr, der gør livet nemt for den, der skal præsentere i møde- og undervisningslokaler. Med dig ombord ønsker virksomheden at optimere sine projekter fra A til Z med et øget fokus på projektledelsesdelen samt produktudvikling. 
Som projektleder bliver du ansvarlig for følgende: 
  • Lede og styre projekterne i samarbejde med interne og eksterne interessenter 
  • Sikre at produkternes funktionalitet og performance lever op til det specificerede  
  • Aktiv deltagelse i idé- og designfasen 
  • Valg af rette teknologier samt projektsamarbejdspartnere i samarbejde med COO 
  • Budgetansvarlig og ansvarlig for projektrelaterede nøgletal 
Din daglige arbejdsgang bliver på kontoret i Horsens, hvor du refererer direkte til virksomhedens COO. Du skal forvente 15 - 20 årlige rejsedage, som du bruger i forretningsregi – omfanget har du selv medbestemmelse på. 
Fra projektidé til færdigt produkt  
Projektledelse er dit kald, og din værktøjskasse er up to date. Du trives i et miljø med en entreprenant tilgang til opgaver og løsninger. I den omstillingsparate organisation er der fart på, hvorfor du skal kunne holde hovedet koldt – også i pressede situationer. Dit rolige overblik og din strukturerede arbejdstilgang gør, at du har du det fulde overblik over samtlige projekter, så du kan kapere hurtige projektændringer. 
Du har ikke blot interesse for – men decideret specialistviden for elektronik og IT-relaterede produkter. Det gør, at du har kompetencerne, som sikrer momentum i de enkelte projekter og optimerer projekternes værdi med fokus på specifikationer samt dokumentation. Din tekniske snilde gør, at du forstår mekanismerne i projektudvikling, og du motiveres af at arbejde med designudvikling. 
I din erhvervskarriere har du allerede været beskæftiget i en lignende stilling som eksempelvis projektleder. Uddannelsesmæssigt forestiller vi os at du en baggrund såsom ingeniør, elektroniktekniker eller elektronikteknolog. Med internationale samarbejdspartnere er det afgørende, at du kan dansk og engelsk på højt niveau i tale og skrift. 
Unik aktør i en nichebranche 
Neets A/S er en yderst velkonsolideret virksomhed, der udvikler og leverer brugervenligt AV-udstyr til møde- og klasselokaler. Systemerne skabes på baggrund af nytænkning og brugertilpassede løsninger, hvilket gør produkterne særdeles brugervenlige.   
Neets beskæftiger 20 dygtige og innovative medarbejdere, der har lært at forstå, hvordan Design Thinking kan gøre en forskel til fordel for virksomheden og kunderne. Trives du i et ukompliceret, humoristisk arbejdsmiljø, tilbyder Neets A/S dig her en plads, hvor mulighederne for personlig og faglig udvikling er store.    
Læs yderligere om Neets A/S på deres hjemmeside, LinkedIn eller Facebook.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet her'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Virksomhed
Neets A/S

Sted
Midtjylland

Kategori
Industri og teknik

Søg jobbet via vores online annonce
http://humantrust.dk/job/jobopslag?jobid=67163

Søg jobbet her
Spørgsmål til jobbet?
Rolf Østergaard
Mobil: +45 29 31 06 34
Email: [email protected]
Spørgsmål til jobbet?
Michael Larsen, HumanTrust:tech
Mobil: +45 29 26 10 13
Email: [email protected]

HumanTrust Aarhus
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V

HumanTrust Horsens
Vejlevej 27, 1. sal
8700 Horsens

HumanTrust A/S | CVR: 35044922 | Kontakt

+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V