Økonomichef / CFO med eksekveringsgen og eksporterfaring – Triscan a/s – Aarhus

Print jobopslag

Virksomhed
Triscan a/s

Sted
Midtjylland

Kategori
Executive

Dette jobopslag er ikke længere aktivt.

Motiverer en afgørende og synlig rolle hos en international virksomhed med en årlig trecifret millionomsætning dig? Har du et kommercielt sigte for dit arbejde med økonomifunktionen, og har du hands-on erfaring med at udvikle og eksekvere strategier og målsætninger? Så har du nu en unik karrieremulighed hos en vækst- og eksportorienteret virksomhed… 
Nøglerolle hos en international aktør  
Triscan a/s har specialiseret sig i distribution, konceptskabelse, markedsføring og produktion af autoreservedele. En betydelig del af virksomhedens omsætning udgøres af eksport, og det forventes derfor, at du mestrer de økonomiske facetter i eksport og trives i en udøvende rolle, hvor du sætter handling bag dine ord. 
Som økonomichef får du følgende ansvarsområder: 
  • Globalt ansvar for periode- og årsregnskab samt overholdelse af love og regler 
  • Budgetter, såvel i drift som i balancen 
  • Finansiering og lån, afsikring af valuta samt likviditet 
  • Kontakt til bank, advokat, revisor og myndigheder 
  • Planlægning af mål og strategiplaner for økonomifunktionen inkl. handlingsplaner 
Din arbejdsgang bliver på virksomhedens hovedkontor i Aarhus. Her får du direkte ledelsesansvar for økonomiafdelingen. Du bliver en del af ledergruppen, og du refererer direkte til selskabets CEO. En årlig rejseaktivitet på 10 dage skal forventes, da du besøger internationale interessenter. 
Dine løsninger er rentable og skaber dokumenteret vækst 
For at blive en succes som økonomichef er det vigtigt, at du er målbevidst og resultatorienteret, og du med en stærk pondus eksekverer og afslutter dine opgaver, således deadlines overholdes til fulde. I økonomiafdelingen er der for alvor fart på, hvorfor du en stor del af din arbejdstid arbejder hands-on med operative opgaver såsom rapportering, månedsafslutning og kontakt til eksterne interessenter. 
Du er som leder ukompliceret, og dine kolleger kender dig som en synlig og motiverende leder, der evner at skabe retning og teamånd. Det er essentielt, at du trives med at rådgive og sparre med den øvrige ledelse, da du skal medvirke til at styrke organisationens fremadrettede økonomi, hvad angår udvikling og optimering af økonomistyringen.  
Vi forestiller os, at du har en økonomiuddannelse såsom cand.merc.aud., HD-R eller cand.oecon – gerne med en overbygning på ledelsesdelen. Vigtigst er, at du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har praktiseret stærke ledelsesresultater og arbejdet hands-on med samtlige af økonomifunktionens discipliner. Da virksomheden har internationale aktiviteter, er det et krav, at du kan begå dig på dansk og engelsk på forhandlingsniveau og gerne tysk på højt niveau. Du har flair for IT, og det er et must, at du har brugerkendskab til AX2012. 
En virksomhed på vej frem 
Triscan a/s omsætter årligt for et trecifret millionbeløb, hvoraf størstedelen af omsætningen kommer via international handel. Økonomien er derfor god, hvilket har gjort virksomheden i stand til at foretage de rette investeringer, så blandt andet IT-systemer er fuld opdateret. 
Du bliver en del af en koncern i rivende udvikling, og du får derfor en varieret dag i en organisation, hvor der er fokus på faglig og personlig udvikling. Virksomheden bærer præg af en performancedrevet kultur, hvor medarbejderne bakker hinanden op for at nå de strategiske målsætninger. Læs yderligere om Triscan a/s på deres hjemmeside eller LinkedIn.  

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet her'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Virksomhed
Triscan a/s

Sted
Midtjylland

Kategori
Executive

Søg jobbet via vores online annonce
http://humantrust.dk/job/jobopslag?jobid=67155

Dette jobopslag er ikke længere aktivt.

Spørgsmål til jobbet?
Steen Ejlertsen
Mobil: +45 61 45 65 07
Email: [email protected]
Spørgsmål til jobbet?
Peter Bang Fasting Bauer
Mobil: +45 28 12 72 08
Email: [email protected]

HumanTrust Aarhus
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V

HumanTrust Horsens
Vejlevej 27, 1. sal
8700 Horsens

HumanTrust A/S | CVR: 35044922 | Kontakt

+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V