Marketing Manager – Kentaur A/S – Frederica

Print jobopslag

Virksomhed
Kentaur A/S

Sted
Sydjylland

Kategori
Kommunikation og marketing

Dette jobopslag er ikke længere aktivt.

Motiveres du af et stort ansvar og indflydelse på hele marketingpaletten? Kan du planlægge, drive og eksekvere branding- og marketingindsatser med afsæt i digital og visuel storytelling? Så kan du nu stå i spidsen for marketingområdet hos en vækstende tekstilkoncern, der er blandt Europas førende… 
Dine Market Insights og storytelling skaber kommerciel værdi 
Kentaur A/S har gennem mange år specialiseret sig i at producere beklædning til forskellige brancher. For at opretholde og udvide sit internationale niveau vil virksomheden styrke sin branding, og en fokuseret marketingindsats skal medvirke til at indfri målsætningerne. 
Som overordnet ansvarlig for Kentaurs branding og marketing sørger du for, at det sker, og du får følgende ansvarsområder: 
  • Drive strategiske tiltag med fokus på at styrke brandets DNA og kendskabsgrad 
  • Skabe og vedligeholde en stærkt appellerende Value Proposition, Look & Feel samt visuel style guide 
  • Ejer og driver af årshjulet for marketing og kommunikationspaletten; messer, kataloger, sponsorater, PR og SoMe 
  • Skabe målbare og exceptionelle marketingresultater vha. relationer til kunder, salg og markedet 
  • Medvirke til forretningsmæssig fremgang målt på både top- og bundlinje  
På hovedkontoret i Fredericia bliver du en del af salgsafdelingen med direkte reference til salgsdirektøren. I stillingen skal du forvente en årlig rejseaktivitet på 20 dage i forbindelse med messer og besøg hos interessenter. 
Du er marketingeksperten med stærke branding- og kommunikationsmæssige kompetencer 
Kentaur er ambitiøs og vil fortsætte sin vækstrejse ved at være den foretrukne leverandør af erhvervsbeklædning. Mindsettet harmonerer med din approach og dit resultatorienterede fokus, der kendetegner dine markedsføringsinitiativer. Med dine analytiske evner og stærke hands-on tilgang formår du at omsætte marketingaktiviteterne til mærkbare resultater - primært inden for Food & Beverage samt Health-/plejesegmentet. 
Din arbejdsdag indeholder opgaver på strategisk, taktisk og operationelt niveau, hvorfor det er vigtigt, at du kan balancere mellem en drivende og udøvende rolle. Samtidig er det essentielt, at du er vant til at begå dig i og på tværs af en mellemstor organisation, hvor meningerne om moderne markedsføring er mange.
Blev der afholdt VM i Stakeholder Management, sad du solidt på tronen, da du er imødekommende og har en handlingsorienteret tilgang til dine omgivelser. Du kan dansk og engelsk på højt niveau i tale og skrift samt ligeledes begå dig på tysk. Herudover har du passion for at skrive tekster og en naturlig interesse for storytelling. 
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du både har arbejdet med projektstyring og eksekvering af diverse marketing opgaver, og derudover med håndtering af eksterne partnere samt på tværs af medier og kanaler. Det har givet dig kompetencerne til at forstå og fortolke et brand visuelt og kommunikationsmæssigt. Med udgangspunkt i de færdigheder og virksomhedens kernefortælling, er du i stand til at videreudvikle Kentaurs stærke positionering og differentiering på markeder og segmenter. Det er afgørende at ville og kunne finde, skabe og drive de gode historier internationalt på SoMe platformene. 
Uddannelsesmæssigt har du lært marketingens ABC, og din rygsæk er fyldt med den nyeste viden om CRM-systemer, Google Adwords, SoMe mm. Det kombineret med din forretnings- og tekniske forståelse gør dig i stand til at udfordre det bestående, da din viden er ajourført med de seneste trends inden for branding og markedsføring.
Internationalt tekstilhus med fokus på produktudvikling
Tekstilvirksomheden, Kentaur A/S, har specialiseret sig i at designe og konstruere moderne firmabeklædning til stil- og tidsbevidste forbrugere. Virksomhedens beklædning og styles distribueres gennem industrielle vaskerier og forhandlere på mange markeder, samt webshop globalt. 
Du træder ind i en organisation, som prioriterer hverdagens begivenheder højt, hvilket styrker samarbejdet og sammenholdet blandt de 65 medarbejdere. Som Marketing Manager bliver du en del af en kultur, hvor alle giver det, som de selv ønsker at få igen. Læs mere om Kentaur A/S på deres hjemmeside, LinkedIn eller Instagram.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet her'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Virksomhed
Kentaur A/S

Sted
Sydjylland

Kategori
Kommunikation og marketing

Søg jobbet via vores online annonce
http://humantrust.dk/job/jobopslag?jobid=67147

Dette jobopslag er ikke længere aktivt.

Spørgsmål til jobbet?
Steen Ejlertsen
Mobil: +45 61 45 65 07
Email: [email protected]
Spørgsmål til jobbet?
Marlie Hede
Mobil: +45 22 86 29 49
Email: [email protected]

HumanTrust Aarhus
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V

HumanTrust Horsens
Vejlevej 27, 1. sal
8700 Horsens

HumanTrust A/S | CVR: 35044922 | Kontakt

+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V