Textile & CSR specialist – Kentaur A/S – Fredericia

Print jobopslag

Virksomhed
Kentaur A/S

Sted
Sydjylland

Kategori
Øvrige stillinger

Søg jobbet her
Har du styr på metervarer, kvalitetssikring og certificeringer? Kan du sikre at CSR og bæredygtighed går hånd i hånd med tekstilbranchen? Vil du være med til at præge udviklingen af bæredygtige kollektioner? Så kan du nu sætte dit fingeraftryk hos en tekstilkoncern i vækst… 
Tekstilproducent med stort fokus på bæredygtighed 
Kentaur A/S har gennem mange år specialiseret sig i at producere firmabeklædning til forskellige brancher. Virksomheden lægger stor værdi på høj kvalitet og ansvarlighed, og har derfor brug for en Textile & CSR specialist, der både kan sikre, at eksisterende metervarer lever op til kvalitetskravene, være en aktiv spiller i udviklingen af nye metervarer og være omdrejningspunktet i virksomhedens indsats i forhold til CSR.

Som CSR & Textile specialist får du blandt andet følgende nøgleopgaver: 
  • Produktudvikling og kvalitetssikring af metervarer med genbrugs polyester (rPET) og BCI bomuld (Better Cotton Initiative)
  • Udarbejdelse og vedligehold af specifikationer for metervarer og accessories
  • Opretholdelses af certificeringer, herunder OEKO-TEX, FAIRTRADE m.fl.
  • Indhentning af viden indenfor vaskekrav, processer, kemianvendelse samt bæredygtighed
  • Ansvaret for CSR og miljø samt den interne og eksterne kommunikation for området 
Din arbejdsgang bliver på domicilet i Fredericia, hvor du refererer til virksomhedens Innovation & Product Manager. I stillingen kan du forvente en årlig rejseaktivitet på 20 dage, hvor du skal besøge messer, fabrikker og producenter af metervarer. 
Du er specialist indenfor metervarer og materialevalg  
Som Textile & CSR specialist bliver du en del af en dynamisk og stærk virksomhedskultur, hvor Kentaur A/S har skabt et trygt arbejdsmiljø i en flad organisation. Her får du stort råderum, og der er derfor brug for en handlekraftig person med et stort overblik og en struktureret arbejdsstil, der kan få tingene fra strategi til konkret handling. Din omhyggelighed og din sans for retningslinjer sikrer, at alle detaljer er med i produktdata, tekniske egenskaber og vaskevejledninger.  
Da ca. 80% af stillingen tager udgangspunkt i din viden på tekstilområdet, forventer Kentaur A/S, at du har indgående kendskab til metervarer og materialevalg. Det vil være en fordel, at du har kendskab til CSR og bæredygtighed i tekstilbranchen, da dette udgør de resterende 20% af jobbet. Med din interesse herfor formår du at sikre, at CSR og bæredygtighed kommer på agendaen fra design og frem til det færdige produkt, så Kentaur A/S styrker sin ansvarlighed i branchen. 
Du kan være uddannet tekstilingeniør, produktudvikler eller måske kommer du med en baggrund som indkøber med stor tekstilerfaring. Du vil være i løbende dialog med producenter og fabrikker, hvorfor det forventes, at du behersker både dansk og engelsk på højt niveau. Kan du tilmed tysk, vil det være et klart plus, da Kentaur A/S har stor eksport til de tysktalende lande. 
Internationalt tekstilhus med fokus på udvikling 
Tekstilvirksomheden Kentaur A/S er en privatejet virksomhed, der har høstet stor anerkendelse i 2018 i form af diverse erhvervspriser som DI’s InitiativPris og Årets Ejerleder i Syd og Sønderjylland.  
Virksomheden har specialiseret sig i at designe og produktudvikle moderne arbejds- og firmabeklædning til stil- og tidsbevidste forbrugere. Virksomhedens beklædning afsættes primært til europæiske vaskerier og kan købes hos forhandlere i hele EU. 
Du træder ind i en organisation, som prioriterer hverdagens begivenheder højt, hvilket styrker samarbejdet og sammenholdet internt på arbejdspladsen. Som CSR & Textile specialist bliver du en del af en kultur, hvor alle giver det, som de selv ønsker at få igen. Læs mere om Kentaur A/S på deres hjemmeside, LinkedIn eller Instagram.  
Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet her'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Virksomhed
Kentaur A/S

Sted
Sydjylland

Kategori
Øvrige stillinger

Søg jobbet via vores online annonce
http://humantrust.dk/job/jobopslag?jobid=67135

Søg jobbet her
Spørgsmål til jobbet?
Marlie Hede
Mobil: +45 22 86 29 49
Email: [email protected]
Spørgsmål til jobbet?
Christian Jonsbak Uttrup
Mobil: +45 23 47 67 43
Email: [email protected]

HumanTrust Aarhus
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V

HumanTrust Horsens
Vejlevej 27, 1. sal
8700 Horsens

HumanTrust A/S | CVR: 35044922 | Kontakt

+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V