Erfaren revisorassistent – Danrevi Leif Mikkelsen & Partnere A/S – Horsens

Print jobopslag

Virksomhed
Danrevi Leif Mikkelsen & Partnere A/S

Sted
Midtjylland

Kategori
Økonomi og administration

Søg jobbet her
Er du engageret i ikke blot din egen kundeportefølje, men i lige så høj grad dine kollegaers muligheder og udfordringer? Er du nærværende, sætter dig i kundens sted og tilbyder revisionsløsninger med vægt på stabilitet? Så kan stillingen som revisorassistent være den rette for dig, hvor du også får store muligheder for at videreudvikle dig… 
Veldrevet revisionsfirma 
Danrevi Leif Mikkelsen & Partnere A/S er et veletableret revisionsfirma med høj faglig kompetence indenfor regnskab, revision og rådgivning. Revisionshuset har den seneste tid oplevet stigende efterspørgsel på sine ydelser og gearer med ansættelsen af dig teamet til væksten, som du skal være med til at fortsætte med dine kompetencer indenfor revision og regnskab.  
Som revisorassistent får du følgende nøgleopgaver: 
  • Kunderådgivning og kundebesøg ved statusmøder og årsafslutninger 
  • Revision og udarbejdelse af årsregnskaber 
  • Effektiv håndtering af den tildelte portefølje, som du løbende udvider 
  • Økonomistyring, herunder budgetlægning samt måneds- og kvartalsopfølgning  
  • Bidrage til virksomhedens interne og eksterne udvikling 
Din base bliver på kontoret i Horsens. Hos Danrevi Leif Mikkelsen & Partnere A/S arbejdes på tværs af partnerne, og du vil således komme til at arbejde for flere partnere. Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor der må forventes overarbejde op til deadlines. 
Dit servicegen og dine høje ambitioner leverer helstøbte præstationer 
Du får en udadvendt rolle, som du trives i, da du værdsætter nærheden til andre mennesker og er udstyret med et naturligt rådgivnings- og salgsgen. Det gør, at du er nærværende i dine relationer og evner at sætte dig i andres sted, hvilket du lykkes med grundet dine gode kommunikationsevner på dansk og engelsk. Disse kommunikationsevner bruger du, når du interagerer med virksomhedens kunder og stakeholdere. 
Middelmådige præstationer vil du ikke lægge navn til, da du er ambitiøs på både egne og andres vegne. Du har orden i dine ting, er grundig og fleksibel. Tidligere kollegaer og samarbejdspartnere beskriver dig, som en oprigtig ildsjæl, der har en uhøjtidelig tilgang til sit arbejde, dog uden nogensinde at gå på kompromis med kvaliteten af din arbejdsindsats. 
Virksomheden forestiller sig, at du har en håndfuld års relevant erhvervserfaring fra en lignende rolle, hvor du har beskæftiget dig med regnskab og revision – i samarbejde og selvstændigt. Uddannelsesmæssigt har du en HD (R) eller er måske i gang med at læse en cand.merc.aud. IT forskrækker dig ikke, og du navigerer let i Microsoft Office pakken samt CaseWare. 
Hos Danrevi Leif Mikkelsen & Partnere er der store muligheder for udvikling af både personlige kompetencer og faglige kvalifikationer. Så ønsker du eksempelvis at læse cand. merc. aud. eller at uddanne dig som statsautoriseret revisor, vil revisionsfirmaet støtte dig i dine karriereambitioner. Internt findes allerede et netværk, som du kan trække på i forbindelse med SR-forløbet. 
Revisionshus med høj trivsel 
Danrevi Leif Mikkelsen & Partnere A/S er et revisionsfirma, der beskæftiger sig med mangeartede opgaver inden for regnskab, revision og rådgivning. Revisionsfirmaet er en del af Danrevi samarbejdet, der omfatter 11 selvstændige revisionshuse i Danmark. 
Du træder ind hos en ambitiøs organisation, hvor initiativ, ansvar og resultater værdsættes og belønnes. Blandt virksomhedens 20 dedikerede medarbejdere hersker et stærkt sammenhold, hvilket skyldes partnernes fokus på blandt andet fleksibilitet, der gælder begge veje. Alle får således plads til at udfolde deres unikke kompetencer. Læs mere om Danrevi Leif Mikkelsen & Partnere A/S på deres hjemmeside eller LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet her'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Virksomhed
Danrevi Leif Mikkelsen & Partnere A/S

Sted
Midtjylland

Kategori
Økonomi og administration

Søg jobbet via vores online annonce
http://humantrust.dk/job/jobopslag?jobid=67127

Søg jobbet her
Spørgsmål til jobbet?
Rolf Østergaard
Mobil: +45 29 31 06 34
Email: [email protected]
Spørgsmål til jobbet?
Steen Ejlertsen
Mobil: +45 61 45 65 07
Email: [email protected]

HumanTrust Aarhus
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V

HumanTrust Horsens
Vejlevej 27, 1. sal
8700 Horsens

HumanTrust A/S | CVR: 35044922 | Kontakt

+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V