Projektchef med blik for alle projektets facetter – Dansk Boligbyg a/s – Horsens

Print jobopslag

Virksomhed
Dansk Boligbyg a/s

Sted
Midtjylland

Kategori
Ledelse og HR

Søg jobbet her
Kan du sætte det rigtige hold, og har du flair for at skabe et teamwork, der sikrer, at dine projekter drives succesfuldt fra skitse til færdigt byggeri? Trives du med at udgøre fundamentet for bygge- og renoveringsopgaverne, og sikrer dit købmandskab fordelagtige aftaler for alle? Så er du måske projektchefen, som Dansk Boligbyg a/s netop nu søger…   
Markant aktør indenfor privat og offentligt byggeri
Dansk Boligbyg a/s udfører bolig- og institutionsbyggeri samt renoveringsopgaver i hoved- og totalentrepriser i Danmark. Virksomheden befinder sig i en aldeles positiv udvikling, en udvikling som du skal være med til at fortsætte med dine kompetencer indenfor projektledelse og din viden om det byggetekniske.  
Som projektchef står du i spidsen for projekternes planlægning og gennemførelse. Herunder får du følgende ansvarsområder:  
  • Personaleledelse af de medarbejdere der er på egne projekter, typisk 1 – 4 medarbejdere  
  • Ansvarlig for sikkerheds- og sundhedsplan (PPS) med fokus på arbejdsmiljø og kvalitetssikring 
  • Økonomistyring, opfølgning samt lønsomhed, herunder for- og efterkalkulation 
  • Ansvarlig for tilbudsfasen, kontraktforhandlinger og kundedialog  
  • Overordnet ansvar for udarbejdelse af planer for tid, ressourcer, kvalitet, miljø mm. 
Din arbejdsdag bliver en kombination af at være på hovedkontoret i Horsens eller være ude på projekterne. Du refererer i stillingen til afdelingsleder, Jannik Jensen. 
Dine projekter gennemfører du med succes 
Du er kendt for at være problem- og konfliktløseren, da du tager situationerne i deres opløb og den ekstra snak med dine medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Dine kompetencer suppleres af dit altid gode humør og din positive tilgang til dine arbejdsområder. Tilmed er du velformuleret på dansk og engelsk, og kan du også tysk, vil det være et stort plus, da dine omgivelser kan være tysktalende. 
Din adfærd gør dig til en motiverende leder, som dine kollegaer spejler sig i. Således sikrer du at kunne uddelegere opgaver og selv tage teten, så projekterne hver gang gennemføres succesfuldt for alle byggeriets parter. Som person står du ved dit ord og holder, hvad du lover, hvilket harmonerer med Dansk Boligbygs mål om altid at levere inden for aftalte rammer, hvad angår økonomi, tid og miljø.  
Du kommer fra en lignende stilling, er stærk på det byggetekniske og har flere års erfaring med projektledelse. Med i rygsækken har du en uddannelse som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller en håndværksmæssig baggrund. Det forventes, at du har indgående kendskab til AB 92 samt ABT 93. Har du ikke den lovpligtige og obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, skal du være indstillet på at tage denne. 
Der venter dig store udviklingsmuligheder – faglige såvel som personlige. Du kommer til at opleve nye måder at drive projekter på, og med tiden bliver du ansvarlig for de helt store projekter. Ønsker du at videreuddanne dig, støtter virksomhedens dig i dine udviklingsønsker. 
Yderst veletableret virksomhed 
Dansk Boligbyg a/s er landsdækkende med afdelinger i flere større byer. Hoveddomicilet er beliggende i Horsens, og på landsplan har virksomheden i alt 100 medarbejdere. 
Selvom virksomheden er en af branchen største, er der ikke langt fra idé til beslutning, da organisationskulturen er præget af frihed under ansvar. Der opereres i et fleksibelt, uformelt miljø, hvor DNA-kulturen gror på værdierne kundetilfredshed, ansvarlighed, troværdighed, selvledelse, arbejdsglæde og samarbejde, der skinner igennem alle virksomhedens aktiviteter. Du kan læse mere om Dansk Boligbyg a/s på deres hjemmeside og LinkedIn.  

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet her'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Virksomhed
Dansk Boligbyg a/s

Sted
Midtjylland

Kategori
Ledelse og HR

Søg jobbet via vores online annonce
http://humantrust.dk/job/jobopslag?jobid=67117

Søg jobbet her
Spørgsmål til jobbet?
Peter Bang Fasting Bauer
Mobil: +45 28 12 72 08
Email: [email protected]
Spørgsmål til jobbet?
Rolf Østergaard
Mobil: +45 29 31 06 34
Email: [email protected]

HumanTrust Aarhus
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V

HumanTrust Horsens
Vejlevej 27, 1. sal
8700 Horsens

HumanTrust A/S | CVR: 35044922 | Kontakt

+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V