Product Manager – ID® – Holstebro

Print jobopslag

Virksomhed
ID®

Sted
Midtjylland

Kategori
Industri og håndværk

Søg jobbet her

Vil du sætte dit fingeraftryk i en moderne tekstilvirksomhed i stor vækst? Trives du med stort ansvar og kan du sætte nye standarder for virksomhedens produkter? Vil du være en del af en kultur, hvor man giver det, man ønsker at få igen – så er stillingen som Product Manger hos ID® lige noget for dig! 

Du tager teten 
ID® skaber og leverer identitet til virksomheder og begivenheder og er en stærk spiller på markedet. I stillingen som Product Manager vil du udfordre og udvikle dit team, så I sammen når nye højder. 
Med reference til CEO, Thomas Husted får du en central placering i organisationen og da der er tale om en nyoprettet stilling, vil der for den rette person være store muligheder for at gøre en forskel.
 
Dine indsatser vil danne rammen for succes i følgende: 
  • Overordnet ansvar for udviklingen af alle virksomhedens produkter 
  • Ledelsesansvar for afdelingen med design, kvalitet og konstruktion 
  • Sikre kvalitet og funktion er i top 
  • Tage teten på CSR implementering og opfølgning i hele værdikæden 
  • Rapportering og budgettering til direktionen 
ID® går efter det ultimative – i design, i logistik og i selve tøjet og det forventes derfor, at du er en handlekraftig og passioneret person, der ikke springer over hvor gærdet er lavest.  
En stærk og kreativ formidler 
Som en del af en virksomhed med 65 medarbejdere, vil du stå i spidsen for dit team bestående af 1 designer og 2 konstruktører. Du er en empatisk stærk formidler, der ved at give dit team plads frembringer succes. Den ideelle kandidat er proaktiv og formår at viderebringe essensen af de budskaber der skal ramme om de øvrige afdelinger, så du derved udfordrer dine omgivelser og ID®.  
Du har en solid ledelses- og eksporterfaring og gerne med tekstilmæssig baggrund. Din forståelse for logistik er stor, da dette er en stor del af virksomhedens fundament. Du er analytisk og taktisk stærk, der sammenholdt med din struktur skaber fremdrift og handlekraftige beslutninger. Som person er du pragmatisk og empatisk, hvilket gennemsyrer virksomheden og ikke mindst deres CSR. 
Med et kreativt mind-set, er du interesseret og orienteret omkring, hvad der rører sig i markedet – både design og kvalitetsmæssigt. Du kan bevare overblikket og den kommercielle forståelse, så ID® fastholder den gode position på markedet, som producent af gennemtænkt og funktionelt arbejds- og profiltøj til professionelt brug.
Stillingen indebærer ca. 40 rejsedage årligt. Rejser til Bangladesh, Kina samt salgs- og leverandørmesser i Tyskland og Sverige. Det er derfor nødvendigt, at du kan begå dig på engelsk på højt niveau i både tale og skrift. 
En virksomhed i vækst 
ID® er blandt Europas førende producenter af Corporate Wear. Hver eneste dag klæder de Europas virksomheder og begivenheder på, og understreger den fælles Corporate Identitet hos deres kunders kunder. Hvad enten de leverer kvalitetsløsninger til vaskeri og leasingområdet, eller tilbyder sparring omkring produktudvikling, design og rådgivning, så gør de det med passion og glæde. Det er en del af deres identitet og historie gennem mere end tre årtier. Deres rødder er i Danmark, men udsynet er internationalt, og de ønsker at levere Corporate Wear, hvor kvalitet, funktionalitet, design og ansvarlighed kan betragtes som branchens bedste. 
Interesseret?
Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet her'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Virksomhed
ID®

Sted
Midtjylland

Kategori
Industri og håndværk

Søg jobbet via vores online annonce
http://humantrust.dk/job/jobopslag?jobid=67002

Søg jobbet her
Spørgsmål til jobbet?
René Tandrup
Mobil: +45 42 75 06 05
Spørgsmål til jobbet?
Christian Jonsbak Uttrup
Mobil: +45 23 47 67 43

HumanTrust Aarhus
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V

HumanTrust Horsens
Vejlevej 27, 1. sal
8700 Horsens

HumanTrust A/S | CVR: 35044922 | Kontakt

+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V