Databeskyttelseserklæring

Denne databeskyttelseserklæring gælder for rekrutteringsvirksomheden: HumanTrust A/S, Bredskifte Allé 5, 8210, Aarhus V - CVR: 35044922

Hos HumanTrust er vi meget opmærksomme på dine personlige oplysninger og tager din databeskyttelse alvorligt. HumanTrust er dataansvarlig for de oplysninger, som vi indsamler om dig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen. Denne databeskyttelseserklæring beskriver, hvilke typer personlige oplysninger vi indsamler om dig som person, hvordan og hvorfor vi indsamler, til hvilket formål samt hvor længe de bliver opbevaret. Du kan her også læse mere om dine rettigheder i forbindelse med dine personoplysninger.

Læs venligst denne erklæring grundigt igennem og hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på [email protected]

Dataansvarlig

HumanTrust er Dataansvarlig i hele rekrutteringsprocessen. Dette betyder, at HumanTrust har ansvaret for de personlige oplysninger, som vi indsamler, og at vi derfor i henhold til lovgivningen skal sikre, at der implementeres politikker, processer, systemer og procedurer, som beskytter disse oplysninger og respekterer rettighederne for de registrerede personer.

Hvilke typer data indsamles

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig.

Alt efter de oplysninger du fremsender, kan HumanTrust indsamle følgende kategorier af personlige oplysninger om dig:

  • ​Som kandidat hos os indsamler vi personoplysninger om dig, når du uploader dig i vores rekrutteringssystem. Det kan være oplysninger som dit navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, jobtitler, tidligere og nuværende arbejdspladser, erhvervserfaring og uddannelse.
  • Som kunde hos os indsamler vi følgende personoplysninger om dig: Navn, e-mail, betalingsoplysninger, firmanavn, telefonnummer og yderligere e-mail signaturoplysninger.
  • Som leverandør og samarbejdspartner hos os indsamler vi følgende personoplysninger om dig: Navn, e-mail, betalingsoplysninger, firmanavn, telefonnummer og yderligere e-mail signaturoplysninger.
  • Hvis du besøger vores hjemmesider, kan vi indsamle oplysninger om dig vha. cookies. En cookie er en lille datafil, der lagres på din enhed, og gør det muligt for os at genkende din browser, når du besøger vores hjemmeside igen. Du kan læse mere om cookies her.

Vi bruger desuden LinkedIn til search og vil kunne finde de oplysninger der er til rådighed på din profil.

Formålet

Vi bruger dine oplysninger som kandidat på basis af dit samtykke
- så vi kan tage stilling til dit kandidatur i rekrutteringssammenhænge.

Vi bruger dine oplysninger som kunde, så vi kan opretholde vores kundekontakt og levere vores ydelse.

Vi bruger dine oplysninger som leverandør og samarbejdspartner, så vi kan opretholde vores køb/ydelse og administration af din relation til os.

Vi indsamler, behandler og opbevarer kun de persondata, der er nødvendige i forhold til at opfylde vores fastsatte formål. Hvis vi bruger dine oplysninger til andre formål end dem, der angivet i denne databeskyttelseserklæring, vil vi informere dig om sådanne formål og indhente dit samtykke, hvis det er påkrævet.

Opbevaring

Som kandidat:

Vi opbevarer som udgangspunkt personoplysninger på kandidater i 12 måneder – efter 11 måneder vil du blive kontaktet og tilbudt muligheden for at forlænge opbevaringsperioden. Hvis du forholder dig passivt, vil vi automatisk slette dine oplysninger. Søger du en ny stilling hos os, vil din profil automatisk blive forlænget med yderligere 12 måneder. Som kandidat kan du til enhver tid slette dine oplysninger, hvis du ikke længere vil være registreret i vores rekrutteringssystem.

Som kunde og leverandør:

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, det er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrunden for opbevaringen. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

Videregivelse af oplysninger

Vi benytter en række tredjeparter til opbevaring og behandling af data, herunder leverandører af it-løsninger, backup, samt ekstern bogholder. Disse behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til deres egne formål. I relevante tilfælde videregives data til banker og inkasso.

Videregivelse af personoplysninger som navn og e-mail m.v. til andre formål vil kun ske, hvis du giver samtykke til det.

Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Dine rettigheder

I det omfang det er tilladt iht. gældende databeskyttelseslovgivning og -forordninger, har du ret til at:

  • opnå adgang til data, der opbevares om dig, formålet med behandlingen, modtagerne samt den pågældende opbevaringsperiode
  • anmode om opdatering eller berigtigelse af dine personlige oplysninger, så de altid er nøjagtige og korrekte
  • få udleveret dine personlige oplysninger
  • anmode om at få dine personlige oplysninger slettet
  • tilbagetrække dit samtykke når som helst, hvis du ikke længere ønsker at være registreret
  • du kan udøve disse rettigheder ved at kontakte os og oplyse dit fulde navn, din e-mailadresse og hensigten med din anmodning

Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine persondata, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt. Du har også mulighed for at indgive en klage til Datatilsynet.

Kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål vedrørende dine personlige oplysninger, kan du kontakte os på [email protected] eller på telefon 70 20 00 68.

Databeskyttelseserklæring

Vi gennemgår vores databeskyttelseserklæring regelmæssigt og ændrer den, hvis vi finder det nødvendigt. Vi vil altid sikre, at den seneste version er tilgængelig her på HumanTrust.dk. Denne databeskyttelseserklæring blev sidst opdateret den 14. maj 2018.

HumanTrust Aarhus
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V

HumanTrust Horsens
Vejlevej 27, 1. sal
8700 Horsens

HumanTrust A/S | CVR: 35044922 | Kontakt

+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V