Søgning

Ny rekrutteringspartner: Når vækst kræver nye kræfter

Jesper Boysen, kunde, Managing Director for POWER

“Lene, du er sgu’ modig. Vi havde aldrig fundet de her kandidater selv”, fortæller CEO for POWER, Jesper Boysen, da han møder kandidaterne første gang

Hos elektronik- og hvidevarekæden POWER er det en naturlig del af kulturen at udvikle egne talenter. Mange af lederne har taget deres første skridt i organisationen og er vokset op gennem varehusene. Men med en vækststrategi og mange nye varehusåbninger har tempoet gjort det nødvendigt at kigge ud over egne rækker.

“Vi har en klar ambition om at være markedsleder i vores branche i 2028. Når man har så meget fart på, som vi har i POWER, kan vi simpelthen ikke nå at udvikle talenterne indefra – vi har brug for at få nye kræfter ind, som kan hjælpe med at accelerere processen,” fortæller Jesper Boysen.

Nye øjne på POWER

Her kom HumanTrust ind i billedet – og headhunteren på opgaven, Lene Harders, var med sin baggrund fra retail-verdenen skræddersyet til jobbet. Hun tog sig tid til at lære POWER at kende – helt ude i varehusene, hvor hun stillede spørgsmål, lyttede og satte sig ind i hverdagen. Den indsats har været afgørende for at finde kandidater til stillinger som både afdelingsledere og varehuschefer, der passer ind i tempoet og kulturen.

Med en åben tilgang til både brancher og profiler fandt Lene ledere, som POWER med egne ord ikke selv havde tænkt på – blandt andet kandidater fra tekstil- og livsstilsbranchen, der viste sig at være et stærkt match. Matchet viste sig, fordi kandidaterne blev vurderet grundigt – både på deres faglige værktøjskasse, men også på de menneskelige værdier, som er mindst lige så vigtige.

For POWER handler de eksterne ansættelser ikke om at ændre på DNA’et, men om at styrke det. At finde ledere, som kan være med til at realisere ambitionerne og samtidig passe ind i en kultur, hvor tempoet er højt, og relationerne er vigtige.

“Alle ved, at POWER er en virksomhed med fart på. Og det er afgørende for os at finde mennesker, som kan matche det tempo – og samtidig holde fast i vores værdier. Og her har HumanTrust vist, at vækst starter med den rigtige rekrutteringspartner”, afrunder Jesper Boysen.

Graphics Graphics Graphics
Graphics