– Jeg blev støttet. Jeg blev båret. Jeg blev nurset. Som jeg aldrig har prøvet det før.
Sådan siger Maria Worsøe Laursen, som sidste år landede jobbet som Head of Quality and Compliance hos Danrehab efter et rekrutteringsforløb hos HumanTrust.
– I tidligere processer har jeg følt, at jeg har stået lidt alene. Men den store støtte fra Peter Bang Fasting Bauer, som varetog rekrutteringen, gjorde, at jeg ikke skulle bruge kræfter på at navigere i processen. I stedet kunne jeg fokusere på at sælge mig selv, mine kompetencer og min faglighed, siger hun og tilføjer:
– Her skal det indskydes, at Peter tydeligt understregede, at det ikke bare var mig, der skulle tilbyde Danrehab noget. Det var derimod en ligeværdig dialog, hvor begge parter skulle byde ind – og det rum formåede Peter virkelig at skabe.
Ikke et oplagt match på papiret
Selvom Marias faglighed var on point i forhold til stillingen, så var hun alligevel ikke et oplagt match på papiret. Hun kom nemlig med årelang erfaring fra en meget større virksomhed med langt flere medarbejdere. Med andre ord ville mange vurdere hende som ’overkvalificeret’.
Men i rekrutteringsprocessen fik Maria alligevel talt sig ind i opgaven og i virksomheden på grund af sine ønsker til sit fremtidige arbejdsliv:
– Jeg trængte til at komme tilbage til mine faglige rødder, og det motiverede mig at kunne være med på en vækstrejse, definere feltet og tage del i beslutningsprocesserne. Og den mulighed ville jeg få hos Danrehab, fastslår hun og fortsætter:
– Jeg vidste med det samme, at der stod ’Maria’ på jobbet, da jeg læste stillingsopslaget, og jeg er glad for, at Peter og Danrehab nåede frem til samme konklusion i rekrutteringsforløbet.
Hos HumanTrust kigger vi netop på kandidatens motivation fremadrettet fremfor på hvad, de kommer fra – og her var der i den grad et gensidigt match imellem Marias og Danrehabs ønsker.



