Tilbudschef til en af de førende bygge-og anlægsvirksomheder i Norden

MT Højgaard Danmark A/S - Københavnsområdet
Vil du bringe dine evner til at skabe relationer og din byggetekniske forståelse i spil hos en af de førende bygge-og anlægsvirksomheder i Norden? Og vil du varetage en udadvendt rolle, hvor du får ansvar for tilbud og pipeline? Så kig nærmere på denne spændende karrieremulighed hos MT Højgaard Danmark.

Over 100 års erfaring med solidt håndværk

Stærkt samarbejde og solidt håndværk er grundstenene i MT Højgaard Danmark – og det har det været i mere end 100 år. Blandt andet derfor er virksomheden en af Nordens største entreprenører og særligt kendt for sine store og komplekse bygningsværker og infrastrukturprojekter.

Entreprenørvirksomheden er netop nu på udkig efter en tilbudschef til anlægsafdelingen i den østlige del af Danmark, der kan varetage en kommerciel og relationsskabende rolle, gå forrest i forhold til virksomhedens tilbudsprocesser og sikre pipeline for hele afdelingen.

Mere konkret kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Overordnet ansvar for såvel tilbud i pipeline som aktive tilbud
  • Sikre optimal koordinering og kommunikation på tværs af afdelingerne samt sikre videndeling på tværs af anlæg
  • Deltager i tilbudsmøder og være bindeled imellem tilbudsafdeling og de udførende parter i afdelingen
  • Sikre effektive og ensartede arbejdsprocesser og arbejde strategisk med udvælgelse af projekter i samarbejde med relevante parter
  • Opbygge et netværk og skabe relationer til nye kunder i samarbejde med afdelingen

Du vil få base i Søborg og være en tæt sparringspartner med din pendant i vest, som har base på kontoret i Risskov.

Relationsskabende tilbudschef med køligt overblik

Vi er på udkig efter dig, der trives i en udadvendt og proaktiv rolle. Dine kommunikative evner og din tillidsvækkende facon kommer dig til gode, når du skal opbygge tætte relationer med kollegaer, samarbejdspartnere og kunder. I rollen som tilbudschef får du også brug for din opsøgende facon samt din erfaring med joint ventures og internationalt samarbejde.

Overblik, struktur og selvstændighed ligger til dit højreben, og derfor falder det dig naturligt at tage ejerskab, koordinere og sikre fremdrift. Som person er du tilstedeværende og social, og derfor bliver du hurtigt anerkendt som en kollega, der dyrker fællesskabet og står i spidsen for samarbejde og videndeling på tværs.

Du har formentligt en uddannelse som ingeniør, konstruktør eller lignende. Vigtigere er det, at din byggetekniske forståelse er solid, og og at du har et indgående kendskab til anlægs- og infrastrukturprojekter med både offentlige og private bygherrer.

Du er desuden velformuleret på både dansk og engelsk og hjemmevant i Office-pakken. Hvis du også har kendskab til Salesforce og Sigma, er det et plus.

Samarbejde er omdrejningspunktet

Som en del af den større koncern MT Højgaard Holding har MT Højgaard Danmark en god ballast, hvor man drager nytte af hinandens kompetencer og erfaringer. Netop samarbejde er omdrejningspunktet for alt, hvad man gør i virksomheden. Man tror på dialog, respekt og sparring, og at et godt parløb med både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere er vejen til de bedste resultater.

MT Højgaard Danmark har omkring 1300 dygtige og dedikerede medarbejdere, og der er et kontinuerligt fokus på trivsel og udvikling – og på den enkelte medarbejders mulighed for at sætte sit eget aftryk på såvel projekter som virksomheden som helhed.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Recruitment Advisor

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre
Christian Bjerg

Christian Bjerg

Recruitment Advisor

Med en tung salgs- og ledelseserfaring i rygsækken er Christian Bjerg klædt godt på til at rekruttere ledere og specialister til hele den kommercielle sektor. Før Christian kom til HumanTrust, sad han i stillinger som eksportdirektør, salgsdirektør og senest selvstændig headhunter, hvor han særligt har stået for rekruttering indenfor den kommercielle og digitale verden til segmenterne mode, tekstil, eksport, salg, indkøb og byg. Christian ser rekruttering som et møde mellem mennesker, hvor kemi og fælles værdier er altafgørende. Netop det tætte samarbejde med både virksomhed og kandidat er dét, som giver Christian energi i sit daglige arbejde, og han går derfor gerne den ekstra mil for at sikre værdifuld sparring undervejs, og at den rette beslutning træffes i sidste ende.

Læs mere Læs mindre