Strategisk Purchase- & Sustainability Manager til moderne, international virksomhed

NIKODAN Process Equipment - Midtjylland
Har du en teknisk og strategisk tilgang til indkøb? Og motiveres du af at gå forrest i udviklingen af sustainability? Så kig nærmere på stillingen som Purchase- & Sustainability Manager hos den internationale virksomhed Nikodan Process Equipment.

International maskinfabrik i vækst

Nikodan Process Equipment fremstiller kundetilpassede procesløsninger til industrien. Den internationale, moderne maskinfabrik har alle kompetencer og produktionsfaciliteter inhouse – fra koncept til færdig løsning.

Med et stærkt øget fokus på den strategiske tilgang til indkøb, søger Nikodan en ambitiøs Purchase & Sustainability Manager, der kan sikre løbende forbedring af indkøbsfunktionen og udvikle sustainability-området. Hvis det er dig, vil du få følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Ansvar for den overordnede indkøbsstrategi herunder fastlæggelse af mål i samarbejde med ledelsen og samarbejdsaftaler med nøgleleverandører
  • Implementere et sustainability mindset i virksomheden og sikre implementering af sustainability-tiltag og -projekter
  • Indkøb af maskin- og eltekniske vareleverancer, serviceydelser og underentrepriser til egne projekter
  • Struktureret opfølgning på indkøb og løbende sparring med Salg og Konstruktion
  • Lede og udvikle et team på 6 medarbejdere

Du vil få base på virksomhedens domicil i Nørre Snede, og kan se frem til ca. 15 årlige rejsedage med overnatning til leverandører både nationalt og internationalt. Du refererer til Supply Chain Manager, Anders Clausen.

Teknisk og strategisk indkøber med et skarpt blik for sustainability

Vi er på udkig efter en naturlig leder, der brænder for sustainability-området – og formår at bruge den drivkraft til at gå forrest i udviklingen og implementeringen af et stærkt sustainability mindset i virksomheden. Din strategiske tankegang, din proaktive facon og din store gennemslagskraft hjælper dig godt på vej i den proces og kommer dig desuden til gode, når du skal sikre, at indkøbsstrategien er gennemtænkt.

Det motiverer dig at være en kulturbærer, og det falder dig naturligt at tage ejerskab over såvel din egen rolle som virksomhedens fremtidige udvikling. Du er vant til at begå dig i et teknisk miljø, og med dig ved roret, kan man trygt stole på, at der er systematik og struktur på samtlige indkøb og leverancer.   

Hvis du har en merkantil uddannelse – eventuelt kombineret med en teknisk og ledelsesmæssig overbygning – er det et absolut plus. Vigtigere end din uddannelsesbaggrund er det dog, at du har praktisk erfaring med mekatroniske komponenter og teknisk indkøb. Du kan trække alle de gængse IT-værktøjer op ad din kompetencerygsæk, og NAV er ikke helt fremmed for dig. Du behersker desuden dansk og engelsk på højt niveau både mundtligt og skriftligt.

Bredt produktsortiment og kundetilpassede løsninger

Nikodan leverer komplette løsninger indenfor transportanlæg til proceslinjer, baseret på en bred vifte af produktvarianter, der sammensættes til kundetilpassede løsninger. Virksomheden har 60 ansatte, der sammen varetager salg, konstruktion, indkøb, produktion, installation og idriftsættelse af procesløsningerne. Herudover har virksomheden et stærkt netværk af samarbejdspartnere. 

Produktudvikling og -optimering kræver innovation kombineret med erfaring – og det får du hos Nikodan. Det skyldes den store åbenhed, det gode samarbejde og det højde faglige niveau, du vil møde fra første arbejdsdag. Du kan læse mere om virksomheden på deres hjemmeside.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Partner

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført. Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 15 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning. De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!

Læs mere Læs mindre