Strategisk Indkøber

System Frugt A/S - Midtjylland
Mestrer du indkøbsdisciplinen i en sådan grad, at du kan styrke indkøbsstrategien hos et af Nordens stærkeste fødevarebrands? Så kan denne stilling hos System Frugt A/S være next step i din karriere, hvor du både sætter barren for strategisk indkøb og arbejder hands-on med eksekvering af råvare- og emballageindkøb.

Anerkendt leverandør med stærk markedsposition

System Frugt A/S er en ledende nordisk leverandør af tørrede frugter, nødder, kerner og bær samt grønne måltider under mærkerne Earth Control og Delicata samt private label.

Virksomheden har de seneste år været inde i en spændende transformationsproces, og vil de kommende år have fokus på vækst. Virksomheden ekspanderer både nationalt og internationalt, særligt på det skandinaviske marked, hvor indkøbsfunktionen er en absolut kernefunktion i virksomheden.

Du er med til at løfte indkøbsfunktionen og sikre fundamentet for den fremadrettede vækst

Med reference til Purchasing Manageren bliver du overordnet ansvarlig for det strategiske indkøb af en række produktområder samt det samlede emballageindkøb. Du kommer til at indgå i System Frugts indkøbsafdeling, som består af tre fagligt stærke medarbejdere, inkl. den nye strategiske indkøber.

Dine primære arbejdsopgaver bliver udarbejdelse af indkøbsstrategier og målsætninger for egne ansvarsområder, identificering og udvælgelse af nye leverandører og produktområder. Hertil kommer udarbejdelse af markedsanalyser, forhandling af aftaler og leverandørbesøg. Du bliver en væsentlig sparringspartner og rådgiver for såvel salg som kunder, og det forventes, at du formår at facilitere og undervise både interne og eksterne interessenter i egne fagområder.

Din base bliver i Indkøbsafdelingen på System Frugts kontor i Aarhus, hvor du refererer til virksomhedens Purchasing Manager. Årligt skal du forvente 20-25 rejsedage, både inden og uden for Europas grænser.

Proaktiv og passioneret indkøber med fødevareerfaring

Vi forventer, at du har solid erfaring fra en lignende position, hvor dit job har båret præg af analyse, godt købmandskab, overblik og struktur. Du er på forkant med dine markeder og formår at håndtere og planlægge dine indkøb på både kort og lang sigt. Herudover forventer vi, at du har erfaring med strategisk indkøb af råvarer/fødevarer, gerne fra en FMCG-virksomhed med fokus på brand og Privat label. Ideelt har du en relevant kommerciel uddannelse

Du har et højt drive og en problemløsende tilgang til tingene. Du er analytisk og grundig i din research og besidder et forretningsmæssigt og kommercielt mindset. Du er en teamplayer, som udviser ydmyghed og respekt for det eksisterende, men med ambitioner om at udfordre konstruktivt. Ydermere har du skabt solide kommercielle resultater i en tilsvarende stilling og har stærk FMCG-erfaring med international handel.

Din interesse har formentlig rødder i en ”sund livstil” og dine IT -kompetencer dækker en bred palette – alt fra Office-pakken til analyseværktøjer og Navision.

Produkter tilpasset tidens livsstils- og fødevaretrends

System Frugt A/S indkøber, kvalitetskontrollerer og pakker tørret frugt, nødder, kerner, bær, sunde tørrede snacks samt grønne måltider. Produkterne sælges primært gennem supermarkedskæder og fødevaregrossister. Produkterne sælges under eget brands, Earth Control og Delicata samt under kundernes egne mærker.

Virksomheden beskæftiger i alt ca. 130 medarbejdere, hvoraf ca. 90 er i fabriksdelen. I den flade organisation er der en uformel tone samt en udpræget hands-on kultur, hvor alle tager sin tørn.

Bliv klogere på System Frugt A/S på deres hjemmeside og LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Steen Ejlertsen

Steen Ejlertsen

Headhunter & Co-owner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder, har Steen opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen, har Steen stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale.

Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame.

Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør, gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.