Storkundekonsulent til foodservice

DAVA Foods - Sjælland
Er du drevet af at skabe resultater via opsøgende salg og værdiskabende aftaler i foodservice? Så kig nærmere på denne spændende og udfordrende rolle som storkundekonsulent i en af nordens mest innovative fødevarevirksomheder, DAVA Foods.

Markedsledende nordisk fødevarevirksomhed

DAVA Foods er en innovativ, nordisk fødevarevirksomhed, som forarbejder, pakker og distribuerer æg, pasteuriserede æg samt plantebaserede fødevarer, olier og krydderier. Du kender med stor sandsynlighed virksomheden under brandnavnet ’DAVA’ og det gule logo, som du finder i supermarkedet og foodservice.

Visionen er at inspirere kunderne og forbrugerne med sunde, sikre og innovative produkter og at levere morgendagens klimavenlige produkter, der er ansvarligt produceret – alt imens det skal være sjovt og spændende at gå på arbejde.

DAVA Foods er i en rivende udvikling søger nu en dygtig storkundekonsulent der skal udbygge virksomhedens position hos kædekunder og andre udvalgte kundegrupper i Foodservice. 

Som storkundekonsulent får du følgende ansvarsområder:

  • Skabe og vedligeholde relationer til kædekunder og andre udvalgte kundegrupper i foodservice
  • Proaktivt salg af værdiskabende løsninger med afsæt i en forståelse af kundens forretning, sortiment/menu, produktionsprocesser og kundens kunder
  • Kampagneplanlægning, -eksekvering og -opfølgning
  • Rådgive om produkternes funktionelle og ernæringsmæssige egenskaber, klimaaftryk m.m. med afsæt i en dyb forståelse af kundens og kundens kunders behov
  • Bidrage med kundeindsigter ifm. udvikling af nye produkter i samarbejde med relevante interne afdelinger og kunderne
  • Menu-/konceptudvikling i samarbejde med kunderne
  • Deltage i planlægning og eksekvering af messer og andre salgsfremmende aktiviteter
  • Løbende opdatering i CRM-systemet

Du bor ideelt set på Midtsjælland eller i Storkøbenhavn, men skal kunne dække kunder i hele landet og være på kontoret i Hadsund i forbindelse med diverse møder. Du må regne med 40-50 årlige rejsedage i forbindelse med nationale/internationale messer og diverse kundemøder/ -aktiviteter.

Erfaring med salg og udvikling inden for foodservice

Vi leder efter dig, som med din store gennemslagskraft, forretningsforståelse og gode kommunikationsevner lykkes med at lukke aftaler – med respekt for både kunden og egen forretning. Her trækker du på din tidligere erfaring med salg til kædekunder og din store forståelse for foodserviceområdet.

Netop inden for dette område har du gennem din karriere opbygget et stort netværk. Det falder dig nemlig naturligt at både skabe og vedligeholde relationer. Du stortrives i en udadvendt rolle med en bred kontaktflade, hvor du med afsæt i din forståelse for kundens forretning rådgiver og sparrer med kunderne og derigennem sikrer, at DAVA Foods produkter kommer på menuen.

Du er ideelt set selvkørende i Navision og Dynamics for sales og behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Værdidrevet virksomhed med store ambitioner

Som den nye storkundekonsulent kan du se frem til at blive en del af en veldrevet virksomhed med ca. 300 kolleger, heraf 110 i Danmark. Ærlighed, redelighed, transparens og oprigtighed er nøgleord i dagligdagen, hvor man ønsker at gøre tingene ordentligt – både for kundernes, samarbejdspartnernes og kollegernes skyld.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job og virksomheden.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Bonde Petersen

Rolf Bonde Petersen

Headhunter

Med mange års ledelses- og marketingerfaring – blandt andet fra større koncerner som Arla og Mars Inc. samt ejerledede virksomheder som ZUPA og effectlauncher – har Rolf solid indsigt i mange forskellige typer af organisationer. Rolfs CV afspejler en solid erfaring med strategi, forretningsudvikling og rådgivning i en bred vifte af virksomheder, og i kombination med hans stærke netværk og oprigtige interesse i mennesker er han godt rustet til search & selection. Som person er Rolf udadvendt, nysgerrig og ansvarsfuld, og han værdsætter strukturer og processer, som en væsentlig katalysator for en vellykket rekruttering. Man kan derfor trygt stole på, at med Rolf ved roret kommer man sikkert i mål med en vellykket rekruttering.

Læs mere Læs mindre