Service- og projektleder

Dan Delektron - Sydjylland
Har du mod på en udfordrende ledelsesopgave som driftsansvarlig for serviceafdelingen inkl. 12 montører hos Dan Delektron? Så læs mere om stillingen som service- og projektleder her…

50 år med sikkerhed i el-installationer

Dan Delektron A/S er et specialistfirma, der arbejder med sikkerhed i el-installationer, særligt inden for lynbeskyttelse, jordingsanlæg, transientbeskyttelse og potentialudligning. Som ny service- og projektleder får du drifts- og ledelsesansvar for montørteams på hhv. Sjælland og Jylland, som pt tæller 12 medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at du går forrest som rollemodel, hvad angår sublim service, godt købmandskab og direkte kommunikation. Det er derudover vigtigt, at du formår at have et fuldt overblik over projektporteføljen, kan uddelegere opgaver og arbejder ud fra en salgs- og udviklingsorienteret tilgang.

Du får følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Ledelsesansvarlig for montørerne inkl. efteruddannelse og sikkerhedskurser
  • Ansvarlig for byggesagsstyring samt planlægning af uge- og månedsplaner
  • Opfølgning på kvalitetssikring og dokumentation for længerevarende projekter
  • Kontakt til og med bygherre og rådgivere
  • Proaktiv sparringspartner for kunderne under planlægningen, udførelsen og overdragelsen
  • Økonomistyring af igangværende projekter, f.eks. efterkalkulation.

Du får fast base på kontoret i Børkop, men da du har personaleansvar for ansatte på Sjælland, skal du være indstillet på jævnlige ture over broen. Du bliver en del af ledergruppen og får reference til direktør Kenn Hansen.

Hands-on ledelse og teknisk flair

Med både personaleansvar og kontakt til kunder og samarbejdspartnere får du en bred kontaktflade. For at lykkes i jobbet som service- og projektleder får du derfor brug for evnen til at begå dig på alle niveauer samt gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.

Den rette kandidat har et højt drive og en evne til at få tingene til at ske. Det gør du gennem din hands-on ledelsesstil, hvor du prioriterer planlægning, struktur og rettighed. Kombineret med din faglige ballast, der både dækker forretningsforståelse og teknisk flair, er du fuldt klædt på til jobbet.

Din baggrund kunne være en teknisk uddannelse såsom elektriker, tekniker, maskinmester eller lignende, evt. kombineret med en lederuddannelse. Det vigtigste er dog, at du har et par års ledererfaring.

Solid faglighed og praktisk indsigt

Dan Delektron har eget værksted og kan hjælpe med alt fra rådgivning og konsulentydelser til projektløsninger, eftersyn og vedligehold. Listen over samarbejdspartnere tæller en stribe af Danmarks 100 største virksomheder og hertil kommer små og mellemstore virksomheder, sygehuse, kirker, bevaringsværdige bygninger, landbrug, solcelleanlæg, private boliger mv.

Virksomhedskulturen er kendetegnet ved ordentlighed. Det ses både på de attraktive ansættelsesforhold og virksomhedens værdier. Vi holder, hvad vi lover. Sådan siger man ved Dan Delektron, hvor der hersker en uformel tone med en stærk holdånd.

Du kan læse mere om virksomheden på deres hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Headhuntere, Rolf Østergaard eller Claus Hein Ruggaard.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger.

Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet.

Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre
Claus Hein Ruggaard

Claus Hein Ruggaard

Headhunter

Claus Ruggard har mange års erfaring med udvikling af organisationer. Som selvstændig i mange år har han i den grad fået medarbejdere til at arbejde sammen ved at skabe selvindsigt for den enkelte. Denne selvindsigt bruger han i sit arbejde som Headhunter, hvor han ved at lytte får både virksomhed og medarbejdere til at skabe en fælles forståelse.

Claus ved om nogen, hvordan kommunikation kan gøre den afgørende forskel i en rekruttering, og hans stille og lyttende facon gør Claus til en værdsat kollega.

Læs mere Læs mindre