Senior buyer / Indkøbsansvarlig

Anonym - Midtjylland
Har du stærke indkøbskompetencer, og kan du videreudvikle indkøbsstrategier hos en af Skandinaviens største fashionleverandører? Vil du bruge din forretnings- og tekstilforståelse til at udfordre det bestående og styrke indkøbssiden hos en international, dansk tøjkoncern? Så læs med her…

Tekstilvirksomhed med godt renommé

Tøjkoncernen består af en række anerkendte brands, der henvender sig til den modne kvinde. Du bliver indkøbsansvarlig for to af virksomhedens brands. Virksomheden er i fuld gang med en transformation, der skal geare organisation til fremtiden. Indkøbsflowet skal løbende forandres og optimeres, hvilket du som Senior Buyer/ indkøbsansvarlig får en afgørende rolle i at sikre.

Hele design- og udviklingsdelen varetages fra Head Office i Danmark, mens selve produktionsopfølgningen sker gennem og i tæt samarbejde med indkøbsteamet på det udenlandske indkøbskontor.

Som Senior Buyer/ indkøbsansvarlig får du følgende ansvarsområder:

  • Direkte personaleledelse for brandets konstruktør og tæt sparring med det udenlandske indkøbsteam
  • Igangsætning- og prisforhandling af startpakker, herunder styring af rettidig levering af salgsprøver
  • Opfølgning og styring af indkøbsordrer og prøver
  • Udvikling af leverandørsamarbejder, sourcing af nye samt daglig kontakt med eksisterende
  • Videreudvikling af team i udlandet med fokus på levering af produktionsordrer
  • Kontrakt- og leverandørforhandling – herunder opbygning af langsigtede samarbejder

Du bliver en del af design- og indkøbsteamet, som tæller 4 engagerende medarbejdere. Du refererer til virksomhedens Brand Director, og årligt skal du forvente 20-25 rejsedage i forbindelse med leverandørbesøg.

Selvstændig og resultatorienteret

Det er selvfølgelig altafgørende, at du er modebevidst og har et godt produktkendskab. Desuden kender du tekstilbranchens kollektionsrytmer som din egen bukselomme og har arbejdet indgående med strategisk forhandling samt indkøb på alle niveauer.

Du kommer med en lang baggrund til tekstilbranchen og gerne fra en tilsvarende stilling som Senior Buyer eller Indkøbsansvarlig hos en international orienteret tekstilvirksomhed. Det vil være en fordel at du har beskæftiget dig med det modne kvindesegment eller har stor interesse herfor.

Med dit kommercielle mindset lykkes du med at løse din opgave i værdikæden og nå både afdelingens og firmaets mål. Dette er ikke mindst på grund af dit store struktturgen og evne til at prioritere i opgaverne. Som person er du selvstændig med et stort drive og er ikke bange for at tage beslutninger. Du evner at kommunikere med mange forskellige mennesker, har et godt overblik, er positiv og robust af natur, samt bidrager naturligt til teamets trivsel.

Med virksomhedens profil in mente er det et krav, at du kan dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale, og så vil det være en fordel, hvis du er vant til at arbejde med Navision.

En attraktiv fashionleverandør

Virksomheden er et veletableret dansk modehus, hvis produkter henvender sig til den modne og modebevidste kvinde. Virksomheden er kendt for at have mange års erfaring med design, kvalitet og pasforme og er en attraktiv fashionleverandør. De respektive brands sælges i dag over hele Europa.

Du bliver en del af en proaktiv og attraktiv virksomhed, der har flere kendte og respekterede brands i sit produktsortiment. Baglandet er robust, og internt rådes der over 135 medarbejdere, hvoraf mange har høj anciennitet.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Partner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret. Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Læs mere Læs mindre