Salgschef med produktansvar

NDI Group A/S - Brørup
Vil du have en spændende salgs- ledelsesopgave hos NDI Group A/S - en af Nordens førende leverandører, hvor der er store forventninger til din performance? Motiveres du af at arbejde med strategisk vigtige nøglekunder og have det overordnede produktansvar for det tunge segment i transportbranchen? Så kan denne stilling være den rette for dig…

Nordens største dækimportør

NDI Group A/S er Skandinaviens største udbyder af dæk, fælge og dertil relaterede produkter. Koncernens salgssetup har været igennem en større omstrukturering og er nu samlet under et. Du bliver salgschef for erhvervssegmentet last, bus og truck, og du skal i rollen fastholde og udvikle erhvervssalget for både engros og detail – for NDI Group A/S samt Super Dæk Service.

Som salgschef for last-, bus- og trucksegmentet kommer du til at arbejde strategisk med følgende nøgleopgaver:

  • Ledelse af salgsorganisationens tre medarbejdere
  • Ansvarlig for områdets salgsstrategi, herunder P/L, markedsføring samt budgettering
  • Opsøgende salg til nuværende og potentielle storkunder
  • Planlægge og implementere handlingsplaner for de enkelte kunder i samarbejde med sælgerne
  • Udvikle og styrke salgssamarbejdet på tværs af NDI Group A/S og Super Dæk Service

Du bliver en del af salgsorganisationen på domicilet i Brørup, og du refererer direkte til salgsdirektør, Kasper Thomsen.

Dine salgsindsatser og din salgsledelse skaber mærkbare resultater

Salgsdisciplinen mestrer du til fulde, og du har en fremragende proven track record. Du griber salgsprocessen analytisk an, og du har altid argumenter klar i forhandlingssituationen med nøglekunderne. Kundepleje er dit mantra, og du udvikler salget til eksisterende kunder gennem din relationsskabende tilgang. Forretningen skal tilføres nye salgskanaler og din proaktive approach gør dig stand til at spotte nye salgsmuligheder og derigennem udvikle samt vækste salget. 

I spidsen for erhvervssegmentets salgsteam er det nødvendigt, at du har ledelseserfaring på øverst niveau. Sælgerne er fagligt kompetente, og det er derfor vigtigt, at du kan skabe et miljø, der er motiverende og udviklingsorienteret. Du får en nøglerolle i salgssamarbejdet mellem NDI Group A/S og Super Dæk Service. Det trives du i, da du kan være med til at fremme salgssamarbejdet for hele koncernen, og du kan begå dig på alle niveauer internt, såvel som eksternt.

Karrieremæssigt har du arbejdet indgående med opsøgende salg til store nøglekunder indenfor det tunge segment i auto- og transportbranchen, ligesom du har bedrevet ledelse i en større virksomhed med en international profil. De to facetter skal du mestre, da du i samarbejde med salgsorganisationen og dit salgsteam skal løfte og udvikle B2B salget. Du kan dansk på højt niveau og har stærke formidlingsevner i tale og på skrift. Taler du yderligere sprog, vil det være et plus.

Europæisk dækvirksomhed

NDI Group A/S er en veletableret dansk familieejet virksomhed, der har mere end 45 års erfaring fra dæk- og hjulbranchen. Virksomheden bygger på stolte værdier såsom kvalitet og værdiskabelse, hvilket koncernen fortsat vokser på den dag i dag. Du træder ind i en flad organisation med 850 medarbejdere fordelt på 18 kontor- og lagerfaciliteter i hele Skandinavien. 

Hos NDI hyldes nyskabelse samt udvikling, og du får aldeles kompetente, engagerede kollegaer, der alle tager et stort ansvar for at yde de bedste løsninger og levere branchens absolut bedste kundeservice. Yderligere om dækselskabet kan findes på deres hjemmeside eller LinkedIn.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte konsulenten nedenfor. Hos HumanTrust A/S arbejder vi målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til jobbet hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med en ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til jobbet, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

 

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Founder

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført.

Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 12 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning.

De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!