Salgschef - Business Developer

Jansson Alarm A/S - Sydjylland
Har du mod på at kaste dig over en række udfordrende business developer opgaver samtidig med, at du selv driver salget til de største key accounts samt nye kunder i øvre segment? Har du værktøjerne til at skrue op for væksten i en hæderkronet sikringsvirksomhed, hvor flid, dygtighed og god opførsel tegner stregerne? Så er du måske den nye salgschef hos Jansson Alarm med ønsket om at være med på en fantastisk rejse…

Fremtidsorienteret sikringsvirksomhed

Jansson Alarm A/S er specialister i alarmsystemer, der beskytter virksomheder med brand- og tyverialarmer, videoovervågning samt adgangskontrol – med konstant fokus på den teknologiske udvikling.

Stillingen som salgschef tager afsæt i en vækstcase med ønske om at vækste omsætningen markant over de kommende år. Du får en nøglerolle i at skabe en anden og yderligere værdifuld struktur i måden, som virksomheden sælger på samt optimering på lead-generering, krydssalg, pipelinestyring og digitalisering af salgsprocessen.

Som salgschef kan du se frem til følgende ansvarsområder:

  • Spydspids for den strategiske go-to-market plan, inkl. handlings- og implementeringsplan
  • Overordnet P/L-ansvar for den ”nye plan”
  • Analyse af markedet, virksomheden, produkter og potentialet
  • Implementere strategien, inkl. eget salg.
  • Forretningsoptimering for hele den kommercielle del af forretningen inkl. digital marketing

Som medlem af ledergruppen bliver din strategiske indflydelse stor, og du får rig mulighed for at udfolde dine glimrende salgsevner og skarpe forretningsforståelse. Med kunder i hele landet skal du forvente rejseaktivitet på omkring 15-20 overnatninger om året ved kunde- eller leverandørbesøg. Du refererer direkte til virksomhedens direktør.

Du har værktøjerne, der skaber vækst

I dit arbejde evner du at balancere mellem udstikning af de strategiske retningslinjer, mens du er hands-on på eksekveringen. Du har for længst taget hænderne op af lommen og er kendt for at være både igangsætter og afslutter med højt drive. Samtidigt har du benene solidt plantet på jorden og mister ikke overblikket – hverken for dine opgaver eller kollegaer. Det gør dig til en vellidt person blandt medarbejderne, som du formår at lede og motivere.

Din faglige ballast og klare interesse for sikring gør dig ideel for jobbet, hvor du med din strategiske sans og udadvendte personlighed, succesfuldt indgår i dialog med interne og eksterne interessenter. De anser dig alle som robust og energifyldt, hvilket er vigtige personlige kompetencer, da du kommer til at arbejde meget selvstændigt.

"Det bedste ved mit job er uden tvivl den frihed og dynamik, der gør, at jeg kan dreje mine opgaver i den retning, der interesserer mig."

- Dennis Thomsen, afdelingschef hos Jansson Alarm

Vi forventer, at du har en udpræget kommerciel profil med erfaring fra lignende opgaver – så som at opbygge nye markeder, kunder og mere digitale salgsmetoder. Med en bred kontaktflade er det et krav, at du har gode kommunikationsevner på dansk og gerne engelsk. Din uddannelse har formentligt rødder i en kommerciel videregående af slagsen – gerne suppleret med en lederuddannelse. Sidst, men ikke mindst, har du værktøjerne, der skal til for at løfte opgaven som salgschef på en intelligent måde.  

Et stærkt og velkendt brand

Jansson Alarm A/S er en selvstændig forretningsenhed under Jansson Gruppen A/S, der også består af Jansson El A/S og Jansson Kommunikation A/S. Koncernen har mere end 25 års erfaring og beskæftiger 220 medarbejdere, hvoraf 43 medarbejdere er en del af Jansson Alarm A/S.

Du bliver en del af et organisationsmiljø, der bygger på værdierne flid, dygtighed og god opførsel. Gennem tætte kunderelationer og med stort kendskab til moderne teknologier løfter medarbejderne i flok, når kundernes forretning skal beskyttes og tryghedssikres. Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside, Youtube, LinkedIn og Facebook.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Founder

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført.

Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 12 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning.

De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!