Salgschef

KSM Group - Midtjylland
Kan du erobre markedsandele og pleje eksisterende kunderelationer? Så har du en unik mulighed for at forløse dit salgstalent ved KSM Group med en ny danskejet polsk fabrik fra 2019 som afsæt for succes.

Kæmpe potentiale for løsninger på tværs af industrier

KSM Group er en danskejet virksomhed, der beskæftiger over 100 dygtige medarbejdere på to lokationer i Danmark og Polen. Virksomheden mestrer kompleks CNC programmering og spåntagende bearbejdning af emner, svejste stålkonstruktioner, overfladebehandling, systemleverancer/montageløsninger samt 3D måling.

Du har mulighed for at blive KSM Groups nye salgschef, hvis du selvstændigt kan identificere virksomhedens styrker, omsætte disse til konkrete potentielle kundeemner og herigennem maksimere salget.

Som salgschef får du følgende ansvarsområder:

  • Kontinuerligt sikre øget salg i Danmark, Norge og Holland
  • Sikre new bizz til produktionen i Polen
  • Identificere og bearbejde potentielle kunder
  • Gennemføre struktureret pipeline styring
  • Overlevere projekter fra salg til planlægning og produktion
  • Tilfredse kunder, der køber igen ved kontinuerlig kundepleje
  • Kundebesøg og kundetiltag, der øger samarbejdet
  • Planlægge og gennemføre salgstiltag samt markeds- og konkurrentanalyser

Du agerer selvstændigt i rollen som salgschef og referer direkte til KSM Groups Direktør. Du skal forvente omkring 50-90 rejsedage om året. Primært i Danmark og til virksomhedens nye fabrik i Polen samt i mindre omfang til KSM Groups sekundære markeder.

Du udvikler og vækster med afsæt i gode relationer

Salgskompetencerne stråler ud af dig. Du kender til hver enkel lille krog af salgsverdenen og har herigennem opbygget et godt netværk i branchen. Det gør dig i stand til altid at finde den rigtige løsning for kunderne, hvilket du får brug for, da din primære opgave er at vækste salget. 

Opgaven lykkes du med gennem din tilpassede og kommercielle salgstilgang, hvor du succesrigt skaber tillidsfulde og langvarige relationer. Du får dermed fastholdt eksisterende kunder og åbnet dørene til nye kundeemner.

Du vil blive positivt overrasket over den spændende kundekreds af større, kendte virksomheder, som KSM Group allerede betjener i dag. Det er et stærkt udgangspunkt for yderligere vækst.


- Direktør, Poul Arne Kloster

Din salgsekspertise kombineret med din store tekniske knowhow i metalindustrien inden for bearbejdning og konstruktion, gør dig hurtigt til et vigtigt aktiv for KSM Group – internt som eksternt. Det gælder ikke mindst din tilhørende tegningsforståelse, som er en forudsætning for at kunne begå dig i jobbet.

Du trives med at være ansigtet udadtil og har samtidig en stærk tilknytning med teamet i KSM Group. Din sans for struktur kombineret med dit store overblik sikrer, at ordrerne altid kommer hjem til aftalt tid og i rette mængde.

Du får en central position i den fortsatte udvikling af KSM Group, hvor du arbejder tæt sammen med virksomhedens ledelse. Stillingen giver dig gode muligheder for et løft i din personlige udvikling og karriere.

- Direktør, Poul Arne Kloster

Din rygsæk indeholder flere års salgserfaring, både på nationalt og internationalt plan. Den rygsæk vægter mere end en formel uddannelse. Kommer du med en baggrund som klejnsmed er det dog et plus. Vigtigt af alt er, at du har modet og evnerne til at vækste salget i KSM Group.

Din IT-forståelse er stor, hvor du begår dig godt i programmer som Office-pakken og ERP. Aktuelt bruger virksomheden Navision Classic. På sprogfronten kan du både engelsk og dansk på højt niveau samt norsk på samtaleniveau.

Ambitiøs frontløber i metalbranchen

I KSM Group bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, der potentielt kan være underleverandør til hele Danmark og Nordeuropa indenfor industriel produktion af metalkomponenter. Kulturen er præget af en ”jeg vil og kan-mentalitet”, hvor man konstant kigger på udviklingsområder, som kan løfte KSM Group mod nye højder.

Medarbejderforholdene taler til dig, hvis du trives med frihed under ansvar, et fokuseret vækstmiljø og konstant udvikling. Bliv klogere på KSM Group på deres hjemmeside, Facebook og LinkedIn.  

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Sommerferie

På grund af sommerferie gør vi opmærksom på, at det kan være vanskeligt at komme i kontakt med headhunterne, Rolf Østergaardog Steen Ejlertsen der varetager rekrutteringen.

Det skal dog ikke holde dig fra at søge jobbet, og løbende vil det være muligt at komme i dialog med os, hvis du har spørgsmål til jobopslaget.

Samtaler vil først blive afholdt efter sommerferien, hvor vi er tilbage med næsten fuld bemanding fra den 3. august 2020.

Rigtig god sommer.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger.

Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet.

Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Steen Ejlertsen

Steen Ejlertsen

Headhunter & Co-owner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder, har Steen opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen, har Steen stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale.

Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame.

Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør, gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.