Salgsansvarlig for servicesalg

Nordomatic A/S - Aarhus
Er du på jagt efter en udfordrende salgsopgave hos en organisation, hvor viden og faglighed er i topklasse? Motiveres du af at sælge kundetilpassede løsninger fremfor produkter, og vil du være en del af en fremadstormende virksomhed, hvis stemme vægter tungt i markedet? Så læs med her…

Indendørs klima der lever op til nutidens klimakrav

Nordomatic A/S er Nordens største uafhængige specialist inden for bygningsautomatik og leverer komplette styringssystemer til SMART BUILDINGS. Som en del af et større strategisk initiativ skal du være med til at erobre markedsandele i distriktet ved at pleje og øge virksomhedens servicekontraktportefølje

Som salgsansvarlig får du følgende nøgleopgaver:

  • Fastholde og udvikle servicesalg i distriktet, som er Midt- og Sydøstjylland samt Fyn
  • Forberedelse og gennemførelse af kundemøder, cirka to om dagen
  • Ansvarlig for udarbejdelse af tilbud og serviceaftaler, gerne i samråd med servicechefen
  • Budgetansvar for alle egne kunder
  • Løbende kundeopfølgning samt rapportering om salgsaktiviteter og -planer

Du bliver en del af salgsafdelingen og refererer direkte til regionschefen. Du får en kontorplads hos serviceteamet i Aarhus, men det meste af din aktivitet foregår ude af huset i forbindelse med kundeaktiviteter.

Dit strategiske salg kan ses og mærkes

Din energi er stor, og det, der motiverer dig allermest, er konstant at arbejde med varme kundeleads og lede efter potentielle kundeemner, som kan være med til at udvide distriktets kundeportefølje. Lukkede døre ser du som salgsmuligheder, og du formår altid at få fødderne indenfor og etablere tillidsfulde relationer. Det skyldes dels din indsigt i teknik og automationsbranchen, som gør, at du altid finder den rette serviceløsning for kunden.

Foruden opsøgende salg plejer du også eksisterende kunderelationer. Det gør du med afsæt i dit salgs- og forretningsorienterede fokus, som gør dig i stand at omsætte kundens behov til skræddersyede serviceløsninger.

Som udgangspunkt planlægger du selv dit salg, og Nordomatic A/S er indstillet på at give dig frie rammer til at opnå de ønskede resultater. Du har en struktureret approach til dit salgsarbejde, og du overholder altid deadlines. Det gør, at kunderne føler sig værdsatte og trygge ved at samarbejde med dig.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende salgsopgave, hvor du har beskæftiget dig med salg af service eller tilsvarende ydelser. Branchen kender du, og du ved nøjagtigt, hvilke trends og mekanismer kunderne er optaget af. Din kontaktflade bliver stor, hvorfor det forventes, at du kan dansk og engelsk på højt niveau. Har du kendskab til bygningsinstallationer og CTS/BMS-anlæg, vil det være et klart plus.

Nytænkende og innovativt forretningskoncept

Nordomatic A/S er en af Danmarks førende virksomheder inden for styringssystemer til afkøling, lys, varme og ventilation. Forretningskonceptet er baseret på Smart Buildings. I Danmark beskæftiger virksomheden 135 medarbejdere, heraf 40 på kontorerne i Øst- og Sydøstjylland samt på Fyn.

Du bliver en del af en kommercielt orienteret organisationskultur, hvor de kompetente medarbejdere leverer løsninger frem for produkter. Virksomheden er kendetegnet ved en flad organisationsstruktur, og der vises respekt for den enkelte medarbejder, hvilket medfører, at alle tager et stort ansvar for deres arbejdsområde. I samtlige processer stilles der høje kvalitetskrav, som skaber nære relationer til kunder og samarbejdspartnere. Læs yderligere om Nordomatic A/S på deres hjemmeside eller LinkedIn.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte konsulenten nedenfor. Hos HumanTrust A/S arbejder vi målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til jobbet hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med en ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til jobbet, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Founder

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført.

Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 12 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning.

De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!