Sales Rep til international udbyder af SaaS-løsninger

ABAX Danmark - Midtjylland
Motiveres du af at skabe salg, udvikle salgsinitiativer og opbygge kunderelationer? Og vil du være en del af en international, vækstende virksomhed, som navigerer efter kundens behov? Så kig nærmere på stillingen som Sales Rep hos ABAX Danmark.

International SaaS-udbyder med målrettet kundefokus

ABAX er en af de største telematikvirksomheder i Europa med løsninger inden for kørselsregistrering, tracking af værktøj, udstyr og maskiner – og virksomheden er specialist, når det kommer til at omsætte data til driftsoptimering. Gennem brugervenlige løsninger baseret på avanceret teknologi bidrager ABAX til vækst og effektivitet med udgangspunkt i den enkelte kundes behov, arbejdsgange og strategi.

Med henblik på yderligere vækst på det danske marked søger ABAX en Sales Rep, som kan se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Optimere og udvikle salgsinitiativer herunder planlægge og implementere handlingsplaner i eget salgsdistrikt
  • Kontinuerligt holde sig opdateret i forhold til produkter, priser og marked
  • Sikre at ABAXs produkter er top of mind hos kunder
  • Ansvar for at opsøge kunder og booke kundemøder
  • Eksekvere på indkommende leads
  • Ansvar for salgsbudget samt løbende rapportering
  • Deltage i salgsmøder

Du vil få base på ABAX Danmarks kontor i Aarhus, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med seks engagerede kollegaer. Du refererer til Commercial Director, Benjamin Skipper Heiselberg.

Kundeorienteret Sales Rep med solid forretningsforståelse

Vi er på udkig efter dig, der er drevet af opsøgende salg og kunderelationer. Med dine kommunikative færdigheder vinder du hurtigt folks interesse, tillid og respekt, og det hjælper dig både, når du skal etablere et godt samarbejde med dine kollegaer på tværs af afdelinger, og når du skal gribe telefonen for at lave opsøgende kanvassalg hos nye kunder og eksekvere på leads.

Du evner at se muligheder frem for begrænsninger. I kombination med din store forståelse for såvel forretning som salg bidrager du aktivt til udviklingen af virksomhedens tilgang til salg, mens dit store engagement og din sans for struktur sikrer, at du får fulgt dine initiativer til dørs.

Din erfaring med salg og din motivation for at bringe dine kompetencer i spil hos ABAX vægter højere end din konkrete uddannelsesbaggrund. Du har flair for tekniske systemer – særligt CRM, og du behersker dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt. Hvis du har direkte erfaring med salg indenfor SaaS, er det et plus, men interesse for produktområdet kan også være din indgangsvinkel til jobbet.

Innovation, entusiasme og et stærkt bagland

Som den nye Sales Rep bliver du en del af et innovativt hold, som brænder for at finde de bedste løsninger med udgangspunkt i datadrevet indsigt og høj faglighed. Du bliver samtidig en del af en vækstende og kreativ virksomhed præget af stor entusiasme, hvor der er kontinuerligt fokus på den enkelte medarbejders trivsel og udvikling.

Som en del af den større koncern, ABAX, har ABAX Danmark en god ballast, hvor man drager nytte af hinandens kompetencer og erfaringer. ABAX har mere end 500.000 aktive tracking-enheder i hele verden – og der kommer flere til hver eneste dag. I 2020 startede koncernen en rejse mod at ekspandere yderligere inden for mobilitetsdata, og i dag er ABAX blandt de foretrukne indenfor datadrevet forsikring og leasing i B2B-industrien.

ABAX opererer i hele Europa med mere end 350 ansatte på tværs af Norge, Sverige, Danmark, Finland, Holland, Belgien, Polen og UK.

ABAX har hele tre ISO-certificeringer, som er ISO 9001 Kvalitet, 14001 Miljø og 27001 IT-sikkerhed samt blev CO2-neutral i 2022. ABAX er en virksomhed, som søger bæredygtig procesoptimering for både kunderne, medarbejderne og miljøet.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Christian Bjerg

Christian Bjerg

Recruitment Advisor

Med en tung salgs- og ledelseserfaring i rygsækken er Christian Bjerg klædt godt på til at rekruttere ledere og specialister til hele den kommercielle sektor. Før Christian kom til HumanTrust, sad han i stillinger som eksportdirektør, salgsdirektør og senest selvstændig headhunter, hvor han særligt har stået for rekruttering indenfor den kommercielle og digitale verden til segmenterne mode, tekstil, eksport, salg, indkøb og byg. Christian ser rekruttering som et møde mellem mennesker, hvor kemi og fælles værdier er altafgørende. Netop det tætte samarbejde med både virksomhed og kandidat er dét, som giver Christian energi i sit daglige arbejde, og han går derfor gerne den ekstra mil for at sikre værdifuld sparring undervejs, og at den rette beslutning træffes i sidste ende.

Læs mere Læs mindre