Sales Manager

Y-connection - Midtjylland
Er du en stærk forhandler med styr på tallene, som evner at tænke stort? Har du samtidig et godt netværk og mod på at skabe tætte relationer til store internationale key accounts? Så har du mulighed for at komme med på en spændende vækstrejse hos Y-connection, som søger en Sales Manager til at udbrede salget af belysning til det europæiske marked.

Storkunder og udvikling af nye markeder

Y-connection har siden 2010 specialiseret sig indenfor import af belysningsartikler. Produkterne er indendørs og udendørs belysning samt solar og julebelysning, som afsættes i store partier til detailkæder og byggemarkeder. Y-connection har for længst etableret sig som specialister i belysning på det Skandinaviske marked, og nu skal resten af Europa erobres. Netop den rejse bliver hovedopgaven i den nyoprettede stilling som Sales manager.

Det bliver dit ansvar at vedligeholde og udbygge kundeporteføljen syd for grænsen. Du kommer derfor til at have fokus på virksomhedens vækstpotentiale i udvalgte nicher og lede salget.

Som Sales Manager bliver det dit ansvar at:

  • Udarbejde salgsstrategier og go to-markedsplaner
  • Sælge til egne key accounts
  • Åbne nye nøglekunder
  • Lede salgsstaben og kontinuerligt udvikle på medarbejderne, som primært er bosat i Danmark og Sverige.
  • Rapportering og budgettering.

Du bliver en del af ledergruppen og får reference til CEO, Søren Storgaard. I rollen som Sales Manager kan du se frem til 50-70 årlige rejsedage.

Spillende træner med rejselyst

For at lykkes hos Y-connection er det helt essentielt, at du er en haj til tal og en stærk forhandler. Det er en fordel, hvis du kommer fra belysningsbranchen eller lignende brancher, hvor du er vant til at sælge til store og mellemstore kunder i Europa, der tager hele containere. Har du kendskab til produktudvikling, vil det også være en fordel.

Vi er på udkig efter ”en spillende træner”, som både formår at sætte retningen for holdet og selv kan trække internationale kunder i land. Erfaring med salgsledelse og projektsalg er derfor vigtigt.

Som person lader du dig ikke sådan lige slå ud. Tværtimod giver du gerne din holdning til kende og nyder at finde holdbare løsninger. Rejselyst er ideelt for at trives i jobbet, da det indebærer en del rejsedage. Derfor skal du også kunne flydende engelsk, og taler du tysk, er du ekstra godt stillet.

Teamwork, resultater og troværdighed

Y-connection er kendetegnet ved sin flade struktur og store grad af ansvarsfrihed. Hos Y-connection må det gerne være sjovt at gå på arbejde – det skal det faktisk være. Derfor bliver sociale arrangementer prioriteret, og det gode samarbejde hyldes. Det ligger også implicit i virksomhedens værdier; teamwork, resultatorienteret og troværdig.

Det resultatorienterede understøtter den store vækstrejse, som virksomheden har været på, og som den nye Sales Manager skal være med til at bidrage til fremover. Fremtiden kommer derfor til at handle om yderligere internationalisering og fokus på salg.

Hvis du vil vide mere om virksomheden, så se her.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Co-owner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret.

Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater, bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Steen Ejlertsen

Steen Ejlertsen

Headhunter & Co-owner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder, har Steen opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen, har Steen stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale.

Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame.

Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør, gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.