Regulatory Affairs Specialist

Nordic Sense A/S - Silkeborg
Er du opdateret på gældende, relevant lovgivning indenfor kosmetik og personlig pleje? Og har du, hvad der skal til for at sikre og rådgive kolleger og kunder om produktindhold, dokumentation, lovgivning, mærkninger og produktsikkerhed? Så kig nærmere på stillingen som Regulatory Affairs Specialist hos den velkonsoliderede privat-label producent, Nordic Sense, i Silkeborg.

Rådgivning og dokumentation

Nordic Sense har siden 1982 udviklet, designet og produceret private label-produkter inden for kosmetik og personlig pleje. Kundebasen er i dag primært i Norden, men virksomheden har ambitiøse planer om en internationalisering. Dette kræver et knivskarpt laboratorie inkl. en dygtig Regulatory Affairs Specialist.

I denne rolle bliver din fornemmeste opgave at sikre, at Nordic Sense holder sig inden for gældende, relevant lovgivning. Det gør du ved hjælp af din opdaterede viden på området, som du videreformidler til kolleger og kunder, så der altid er styr på produktsikkerheden og mærkningerne.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Sikre mærkninger og godkendelser på produkter
  • Sikkerhedsvurdere produkter
  • Overvåge kundekrav og claims
  • Igangsætte produktændringer ift. kommende ændringer i lovgivning
  • Udarbejde teknisk dokumentation og overensstemmelseserklæringer
  • Rådgivning og sparring med både internt - udviklingsafdelingen og salg og eksternt i forhold til kunder

Du får base på virksomhedens domicil i Silkeborg med reference til Quality- and Laboratory Manager.

Øje for gældende lovgivning og videreformidling

Den rette kandidat er vant til at holde sig opdateret på ændringer i lovgivningen og ved lige præcis hvordan, disse kan videreformidles letforståeligt til kolleger og kunder. Du er nemlig vant til at begå dig i organisationer med en bred kontaktflade og har gode kommunikationsevner.

Din baggrund kunne eksempelvis være kemiingeniør, farmaceut, klinisk biokemiker eller lignende kombineret med nogle års erfaring – gerne fra en produktionsvirksomhed.

Som person har du et nytænkende mindset, som hurtigt spotter forandringer og forbedringer, og fordi du ikke har langt fra tanke til handling, for du dem hurtigt implementeret. Din positive, proaktive tilgang til opgaverne gør desuden, at du gerne giver en kollega en hjælpende hånd.

Sprogligt behersker du både dansk og engelsk, og IT-mæssigt har du et godt kendskab til Office-pakken og er fuldt fortrolig med NAVISION.

Skandinavisk private label-producent af højeste kvalitet

Nordic Sense går benhårdt efter at være Nordeuropas Best Value-partner af produkter til personlig pleje. Virksomheden bryster sig af sin høje kvalitet, funktionalitet, sikkerhed og dokumentation og er derudover kendt for at være en fleksibel organisation med kunden i centrum.

Den høje gennemsnitlige ansættelsestid blandt medarbejderne vidner om en høj trivsel og en sund virksomhedskultur, som du hurtigt vil opleve, hvis det er dig, der ender med at være den nye Regulatory Affairs Specialist.

Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger.

Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet.

Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre