Regnskabschef til Badelement

Badelement - Horsens
Vil du stå i spidsen for regnskabsområdet i Badelement og understøtte flere udenlandske datterselskaber hos Nordens største producent af badekabiner? Og vil du tage del i både strategiske opgaver, optimering af forretningsgange, udvikling af økonomistyringsværktøjer og digitalisering i tæt samarbejde med CFO’en? Så kan du blive Badelements nye regnskabschef.

Opgaver og ansvar

Som den nye regnskabschef kommer du til at stå i spidsen for at videreudvikle de økonomiske processer og modeller samt rapportering og BI. Sammen med dine kolleger får du en væsentlig rolle i at supportere og rådgive ledelsen og koncernens datterselskaber i Polen og Norge – alt sammen med base fra Horsens og med reference til CFO.

Lyder det som noget for dig, så læs om de arbejdsopgaver og ansvarsområder, du kan se frem til i stillingen:

  • Regnskabsansvarlig herunder budgettering, måneds- og årsrapportering, transfer pricing, etc.
  • Udarbejdelse af koncernregnskab og løbende support og koordinering med datterselskaber
  • Deltage i udarbejdelsen af detaljerede budgetter og forecasts
  • Optimering af processer og modeller i hele virksomheden
  • Udvikle økonomistyring og controlling af bl.a. igangværende projekter, indtjening, likviditet, mv.
  • Tage del i strategiske opgaver såsom projekter i Navision og Business Intelligence (Power BI)
  • Løbende opdatering/analyser af ordreindgang/-beholdning, service-/kvalitetsrapporter, lager, mv.
  • Diverse ad-hoc opgaver

Stærk til regnskab, IT og samarbejde

Du har en relevant økonomisk uddannelsesbaggrund på minimum HD-niveau, flere års erfaring som controller eller revisor og/eller et par år som regnskabschef fra en lignende stilling med tilsvarende opgaver. Du er motiveret af et internationalt produktionsmiljø og en virksomhed i forandring.

For at få succes i rollen er det vigtigt, at du har solid erfaring med Excel og gerne ERP-systemet Navision samt rapporteringsværktøjet Power BI. Du har nemt ved at sætte struktur og orden på data/information, og du har lyst til at forbedre med Business Intelligence og Navision i hovedrollerne.

Som person trives du i en rolle, hvor du veksler mellem at dykke ned i tallene, formidle og samarbejde med kollegaer. Der vil være tilbagevendende rutineopgaver. Du er nysgerrig, konstruktivt kritisk og forandringsvillig med øje for forbedringsmuligheder. Du sætter skub i projekter, men forstår samtidig at prioritere i opgaverne, når det går stærkt. Du er imødekommende og kommunikerer let og ubesværet med dine kolleger – også på engelsk i skrift og tale.

Innovation og udvikling i mere end 40 år hos nordens største badekabineproducent

Badelement udvikler, producerer og leverer over 10.000 fabriksfremstillede, skræddersyede badekabiner årligt. Det gør specialproducenten til Nordens største af slagsen. Og der er flere grunde til, at badekabiner fra Badelement er så populære. Designet bygger nemlig på fire årtiers erfaring, viden og fornemmelse for kvalitet kombineret med viljen til at innovere.

Du kan se frem til at blive en del af en veletableret virksomhed med en betydelig knowhow, som kunder og samarbejdspartnere i dagens moderne byggeri kan trække på – også når det kommer til krav om bæredygtighed. Derfor tør Badelement godt love, at der arbejdes mod perfektion som standard med afsæt produktionsapparatet i de 2 polske fabrikker, som er ordreproducerende med leveringer til tiden i allerhøjeste kvalitet.

Der hersker en stolthed omkring det fremtidssikrede produkt, og der er god teamånd blandt erfarne medarbejderne, som samarbejder og hjælper hinanden i en flad organisation. Åbenhed og tillid er nøgleord hos Badelement, som mener, at et konstruktivt samarbejde er selvfølgeligt. Virksomheden har i 2022 introduceret et nyt forretningsområde – Skakte – som der forventes meget af de kommende år. Det vil du hurtigt opdage, hvis du er Badelements nye regnskabschef!

Badelement er kapitalfondsejet og har dermed en stærk økonomisk partner og tæt daglig dialog med ejerkredsen.

Se mere på badelement.dk

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde og ved at søge jobbet, giver du samtykke til, at vi hos HumanTrust A/S har mulighed for at vise dit CV og andet medsendt materiale til Badelement. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Recruitment Advisor

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre