Regnskabschef

TEE JAYS - Svenstrup
Har du det forkromede overblik over regnskabet, og kan du få balancen til at stemme? Så har du nu mulighed for at sætte dit præg på resultaterne hos den populære tekstilproducent, TEE JAYS.

Stilrent skandinavisk design bag moderne basiskollektioner

Siden 1976 har TEE JAYS A/S designet og produceret fashion og stilrent kvalitetstøj. Tekstilproducenten er kendt som en kreativ leverandør, der altid sætter et unikt touch på sine styles, hvad end der er tale om deres klassiske profilbeklædning til virksomheder eller de populære styles til den private forbruger.

Nu er TEE JAYS på udkig efter sin nye regnskabschef, som bliver overordnet ansvarlig for den daglige økonomistyring. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver – fra praktiske og operationelle opgaver til løbende opfølgning og udvikling af den daglige struktur i afdelingen.

Du kan se frem til følgende opgaver og ansvarsområder:

  • Bogholderi, herunder: Daglig bogføring, kontering, fakturering, betalinger, ajourføring af indkøb, momsregnskab, told, indrapportering og kontakt til diverse instanser samt kreditor- og debitorstyring
  • Lønadministration
  • Måneds – og årsafslutning
  • Økonomiske analyser, controlling og rapportering til ledelsen
  • Deltage i ad hoc-projekter og opgaver, herunder udvikling af interne processer og procedurer

Din base bliver på virksomhedens domicil i Svenstrup, syd for Aalborg. Foruden dig er der også to dygtige økonomimedarbejdere i økonomiafdelingen.

Med gode initiativer og stor præcision skaber du værdi i regnskabet

Som regnskabsansvarlig får du et stort ansvar. Det er derfor vigtigt, at du er ansvarsorienteret og har en proaktiv indgangsvinkel til jobbet, hvor du formår at gribe boldene og følge opgaverne til dørs. For dig kommer det helt naturligt at tænke i muligheder og løsninger, og derfor er du også trænet i at træffe beslutninger – også de svære af slagsen.

Du har tidligere beskæftiget dig med alle discipliner indenfor regnskab, og din regnskabsmæssige værktøjskasse er derfor fuldt udstyret med alt lige fra dagligt bogholderi til controlling af datterselskaber til aflæggelse af årsregnskaber.

I dag sidder du formegentlig i en lignende stilling i en international handelsvirksomhed, hvorfra du har opbygget en solid forretningsmæssig forståelse. Uddannelsesmæssigt har du en relevant regnskabsmæssig baggrund – gerne som revisor.

Virksomheden har store vækstplaner frem til 2026, hvor drivkraften er at få digitaliseret hele virksomheden,  så har du erfaring med IT, er det et klart plus.

Kollektioner med høj komfort

TEE JAYS blev grundlagt i 1976 i Alabama. I 2002 købte Georg og Peter Høfler brandet, og med afsæt i samme passion producerer virksomheden i dag en højprofileret Basis kollektion som sælges primært til BTB men også til BTC på det europæsiske marked.

Du bliver en del af en organisationskultur, hvor kvalitet er en del af samtlige processer. Tingene siges, som de er, og de knap 50 medarbejdere bakker op om hinanden samt TEE JAYS’ vision om at være kundernes foretrukne leverandør.

Læs mere om TEE JAYS på deres hjemmeside, LinkedIn, Facebook og Instagram.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Christian Jonsbak Uttrup

Christian Jonsbak Uttrup

Headhunter, CEO & Founder

Vores engagerede administrerende direktør samt salgsansvarlige, Christian, har arbejdet med afsætning både i Danmark og internationalt. Hans brede erfaring inden for afsætning og ledelse i alle led af organisationen, stammer fra mange år i tekstilbranchen. De sidste 10 år har han arbejdet målrettet med rekruttering.

Reel, tillidsvækkende og grundig var nogle af ordene, som Christian fik med på vejen af sine partnere.

Læs mere Læs mindre